Skatteminister Kristian Jensen (V) får næse for utilstrækkelig indsats mod sort økonomi. Den største kritik rettes dog mod hans forgænger, Svend Erik Hovmand. Smøl, sløseri og sen sagsbehandling. Statsrevisorerne gav onsdag en næse til skatteminister Kristian Jensen (V) for en utilstrækkelig indsats mod sort økonomi. Den hårdeste kritik rettes dog mod den forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand. »Statsrevisorerne finder, at indsatsen mod sort økonomi ikke har været tilstrækkelig, skriver de i en udtalelse efter at have drøftet Rigsrevisionens rapport om indsatsen mod sort økonomi i årene 2000-2004. Først sidste år Statsrevisorerne konstaterer, at ToldSkat først fra sidste år har iværksat en række væsentlige initiativer for at styrke indsatsen mod sort økonomi, og de forventer, at også justitsminister Lene Espersen (K) kommer med en redegørelse til rapporten. »Statsrevisorerne kritiserer, at sagsbehandling, efterforskning og opfølgning ved Toldskats kontrolaktioner og de efterfølgende ansvarssager tager for lang tid - i visse tilfælde så lang tid, at der ikke kan rejses tiltale p.g.a. forældelse, skriver Statsrevisorerne, der er udpeget af de politiske partier.
Næse til skatteminister
Lyt til artiklen