Over 100.000 kroner for en kandidatuddannelse i samfundsvidenskab eller små 70.000 for en bachelorgrad. Så meget har udenlandske studerende måttet betale for at blive optaget på RUC, og det vurderer Videnskabsministeriet nu er ulovligt. »I sin helhed er der ikke hjemmel i loven til at opkræve de gebyrer, som RUC har opkrævet af deres udenlandske studerende«», siger Jens Peter Jacobsen, direktør for Videnskabsministeriet, og tilføjer: »Vi har nu bedt Kammeradvokaten om at vurdere alle aspekter i sagen, som er meget omfattende og kompliceret«. Stop for gebyrer Ministeriet regner med at få svar fra Kammeradvokaten i løbet af en måneds tid og har i mellemtiden bedt RUC om ikke at opkræve gebyrerne, før der kommer en endelig afgørelse. På universitetets hjemmeside er beløbene til de forskellige uddannelser ikke længere at finde. Nu står der, hvad de internationale studerende kan forvente af 'speciel service'. Kammeradvokaten skal også tage stilling til, om universitetet skal betale gebyrerne helt eller delvist tilbage. Ingen endelige konklusioner Det er studerende fra lande uden for EU og Norden, der er blevet opkrævet penge, før de kunne starte på RUC. I sommer optog universitetet 280 udlændinge -- heraf mange fra Kina. Rektor ved RUC, Henrik Toft Jensen, understreger, at der ikke er draget nogle endelige konklusioner endnu. »Jeg afventer Kammeradvokatens responsum. Men det er min faste overbevisning, at der er lovhjemmel til gebyret -- ellers havde vi selvsagt ikke opkrævet det«, siger Henrik Toft Jensen, der har brugt gebyrindtægterne til at finansiere universitetetss merudgifter ved at have udenlandske studerende. Ingen opbakning Pengene er blandt andet blevet brugt til at oversætte skilte og pjecer til engelsk, holde introduktionskurser til dansk kultur og til at dække ekstra administrationsarbejde ved at optage studerende med adgangspapirer, der er anderledes end danske eksamensbeviser. Det var Politiken, der i slutningen af juli sattetillede spørgsmålstegn ved lovligheden af gebyrerne. Dengang vidste Videnskabsministeriet ikke, at RUC opkrævede penge af de udenlandske studerende. Nu har ministeriets jurister efter godt to måneders granskning af sagen fremsat deres vurdering af RUC's ordning, som er kompliceret fordi universitetet har brugt indtægterne til at finansiere så mange forskelligartede ting. Hverken i Aalborg, Århus, Odense eller København opkræver universiteterne lignende gebyrer. Da Politiken spurgte dem i sommer mente ingen af studiecheferne, at de havder lovhjemmel til at opkræve et særligt gebyr fra udenlandske studerendedet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz