Danskerne har de seneste ti år fået flere penge at rutte med. Men særlig en bestemt gruppe af os har vundet en ekstra stor økonomisk sejr, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er den såkaldte 'gyldne procent', der tæller den rigeste gruppe af befolkningen på omkring 24.000. 'Enorme gevinster' »Det skyldes, at deres indkomster er steget hurtigere end resten af befolkningen, men den helt primære grund er deres enorme gevinster på aktiemarkedet«, siger økonom Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Rådets nyeste rapport, lavet for Ugebrevet A4, viser, at den rigeste procent af befolkningen har over 700.000 kroner i gennemsnit at hygge sig for om året, når skatten er betalt. Det er over 550.000 kr. mere, end resten af befolkningen har i gennemsnit om året. Selv hvis man sammenligner med gruppen af de næstrigeste, de, der tilhører den rigeste tiendedel af danskerne og består af cirka 220.000 mennesker, er forskellen på over 400.000 kroner om året. 'Markedet har gjort de rigeste rigere' Tricket for denne gyldne gruppe er at investere sin formue i aktier, og derfor afhænger deres høje indkomst af, hvordan aktiemarkedet arter sig. »Tendensen er et udtryk for, at aktiekurserne er steget i perioden. Det er primært markedet, der har gjort de rigeste rigere. Der, hvor man siger, at uligheden øges, er, når politikerne lemper beskatningen for aktiemarkedet og på boligmarkedet med skattestoppet«, siger Lars Andersen. Et konkret eksempel er de aktieoptioner, som mange store virksomheder tilbyder deres ansatte mod at få en lavere løn. Aktieoptionernes værdi kan stige eller falde, mens den ansatte har dem, men de skal sælges, når den ansatte stopper i virksomheden. 'Stor skattelettelse' Hidtil har de været beskattet i forhold til personlig indkomst, men nu har regeringen ændret det til at være i forhold til kapitalindkomst. »Det giver jo en stor skattelettelse for de mange ledere, der i stigende grad bliver lønnet med aktieoptioner. Når aktieoptionerne bliver beskattet med helt ned til 30 procent som kapitalindkomst i stedet for de op mod 60 procent som personlig indkomst, er der jo en del at vinde«, siger Lars Andersen. Det er skatteøkonomisk direktør i Skatteministeriet, Otto Brøns Petersen, dog ikke så sikker på. »Det er alle i en virksomhed, der har mulighed for at få del i disse optioner. Så man kan ikke sige, at lempelsen af beskatningen vil øge uligheden i den samlede befolkning. Det afhænger helt af, hvem der køber dem, og hvordan aktiemarkedet udvikler sig i fremtiden«, siger han og fortsætter: 'En gambling' »Det er jo en gambling. Nogle er heldige, og andre er uheldige. Den gyldne procent er dem, der har gamblet mest og har vundet. Men det er ikke sikkert, det er den samme gruppe næste år«. Når alle slags aktier er talt med, kan den rigeste procent af befolkningen inkassere næsten 200.000 kroner om året i aktieindkomst, mens den næstrigeste gruppe kun får 7.000 kroner i gennemsnit. For de 99 procent af befolkningen, der ikke tilhører den gyldne procent, er beløbet beskedne 800 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























