Først var det prostituerede. Så var det luksusrejser til udlandet. Og nu har sexskandalen hos den tyske bilproducent VW fået endnu et bizart indslag i form af potensfremmende piller. En tidligere ledende medarbejder erkender, at han ikke bare har skaffet kvindeligt selskab til medlemmer af koncernens samarbejdsråd, men også Viagra til dem, der måtte have brug for det. I et interview med ugemagasinet Stern giver Klaus-Joachim Gebauer sin beskrivelse af skandalen, som har kostet flere topchefer jobbet, herunder Peter Hartz, der var pot og pande med Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder. Fast dagsorden Gebauer fortæller, at han gennem næsten ti år skaffede »piger« til Peter Hartz og andre topchefer. Han betegner sig selv som en »kammertjener«, der smuglede kvinder op til topchefernes hotelværelser sent om aftenen, når samarbejdsrådet - der består af firmaets ledere og medarbejderrepræsentanter - holdt møder i Europa, Sydamerika og Indien. Gebauer siger også, at han forsynede nogle af sine ældre kolleger med Viagra, som han købte hos en lokal apoteker i Wolfsburg, hvor VW's største tyske produktionsanlæg ligger. Regningerne blev dækket af firmaets repræsentationskonto, siger han. Gebauer brugte også VW's penge til at leje en lejlighed i Braunschweig i Tyskland. Adskillige tillidsrepræsentanter og en »topchef« fra VW brugte lejligheden til at dyrke omgang med prostituerede, hævder han. Efter Brasilien ... På spørgsmålet om, hvorvidt han selv havde »dårlig samvittighed« over at bruge bilkoncernens penge på brasilianske escortpiger, svarer han: »Der var ingen af os, der havde dårlig samvittighed. Nogle af os forsøgte at få så meget som muligt: kvinder og penge. Det var det eneste, de havde i hovedet. Jeg er mere end én gang blevet mødt med tilråbet: Gebauer, hvor bliver pigerne af?«. Gebauer arbejdede hos Skoda, VW's tjekkiske afdeling, indtil han i juni blev tvunget til at trække sig på grund af anklager om svindel. Han siger, at han første gang skaffede kvinder til kollegerne, da samarbejdsrådet i 1996 var på besøg i Brasilien. Under et ugelangt ophold i Sao Paulo sørgede Gebauer flere gange for, at VW's folk fik kvindeligt selskab. »Det hele begyndte i Brasilien. Siden var det nærmest utænkeligt at rejse til udlandet uden, at der var prostituerede inde i billedet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























