De klassiske arbejdsskader som ondt i ryggen, smerter i skulder, hold i nakken, stivhed i lænden og ømme led sender danske lønmodtagere på sygedagpenge i stort tal.
En rapport fra rådgivningsfirmaet Cowi, som LO har bestilt, viser, at alene fravær på grund af »muskel- og skeletbesvær« koster arbejdsgiverne og samfundet helt op til 7,3 mia. kr. om året.
Til sammenligning koster rygning det danske samfund omkring 10 mia. kr. om året. 4.000 på førtidspension
»Forestillingen om, at vi nu er gået fra industrisamfundet til videnssamfundet, og så er alle problemer med nedslidning på arbejdspladserne løst, holder ikke«, siger LO-sekretær Tina Møller Kristensen, der har arbejdsmiljø som speciale.
Arbejdsskaderne koster virksomhederne produktion, og skatteyderne får udgifter til hospitals- og lægebehandling af de nedslidte lønmodtagere. Og endelig havner omkring 4.000 lønmodtagere om året på førtidspension fordi de er nedslidte.
»Der er enorme omkostninger både økonomisk og menneskeligt ved, at så mange bliver fysisk nedslidt af deres arbejde. Med en bevidst indsats kunne vi sagtens skære tallet væsentligt ned«, siger Tina Møller Kristensen. Ukendt udgift til psykiske lidelser
Det er første gang, LO får kortlagt omkostningerne ved de såkaldt »arbejdsbetingede bevægeapparatskader«.
Oven i nedslidningen kommer så en ukendt milliardudgift til arbejdsulykker og skader som følge af støj og psykiske lidelser.
Beskæftigelsesministeren har bedt arbejdsmarkedets parter - lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer - komme med en indstilling om, hvordan indsatsen for arbejdsmiljøet skal prioriteres frem til 2010.
»Der har været meget fokus på psykiske lidelser som stress og udbrændthed, men der er fortsat grund til at have fokus på det fysiske arbejdsmiljø«, siger Tina Møller Kristensen. Hvem er det, der bliver slidt ned?
»Det er hjemmehjælperen, der skal løfte og flytte patienter. Det er bygningsarbejderne, som skal løfte materialer og blikkenslageren, der skal ned på knæ. Det er rengøringsfolk, som gentager de samme bevægelser. Når der kommer nye arbejdsområder til, kommer der også nye slidskader som f.eks. med computerarbejde.«
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), men ifølge rapporten har de udgifter til arbejdsbetingede skader på omkring 3,7 mia. kr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























