Lastbilchaufførerne er så bange for deres vognmænd, at selv om de godt ved, bremserne er defekte, kører de videre. »Halvdelen tør ikke sige noget til deres vognmænd. De kører bare videre med dårlige bremser«, siger Jan Kleven, der på 23. år kører som chauffør til både England og Tyskland. Han er stifter og formand for Transportpartiet og reagerer på baggrund af en ny stikprøve lavet af blandt andre Færdselsstyrelsen, der viser, at 38 procent af lastbilerne med anhængere ikke kan bremse godt nok. De værste må op til 100 meter ved en hastighed på 90 km/t. Transportminister er rystet Det har fået transportminister Flemming Hansen (K) til at pudse politiet på chaufførerne via landevejskontrol, men det bryder Jan Kleven sig ikke om. Gå efter vognmændene, lyder hans budskab. Han har arbejdet i Luxembourg, hvor lastbilerne skulle til syn hvert halve år. Herhjemme er der et årligt syn, men Flemming Hansen har truet med også at lave syn to gange herhjemme. Flemming Hansen er i forvejen rystet over, at 38 procent af de danske lastbiler med anhænger skal bruge mere end 80 meter til at bremse ved en hastighed på 90 km/t. De nye oplysninger fra Jan Kleven overrasker ministeren. »Det er helt nyt for mig, og det må branchen kigge på. Jeg har allerede truet med syn to gange om året, og det gør jeg gerne igen. Nu skal branchen have en chance, og om halvanden måned bliver de afkrævet et svar«, siger Flemming Hansen. Vognmænd afviser Formanden for vognmændene, Anker M. Jensen, fra Dansk Transport og Logistik kalder anklagerne for en gang sludder. »Det er sludder. Jeg har 130-140 chauffører, og ikke én er bange for mig, selv om jeg ellers nok kan se brysk ud. Det passer simpelthen ikke«, mener han. Chaufførernes fagforening 3F har dog hørt om eksempler: »Vi har hørt om chauffører, som var bange, men vi kender ikke omfanget«, siger Leif Rasmussen, der er forhandlingssekretær.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























