To skagensfiskere skuler til politikerne. De har skipperkrans, sydvest på hovedet og pibe i munden. Men fra deres maleri af Michael Ancher på gangen på Christiansborg havde de ikke noget at skulle have sagt, da Folketingets fiskeriordførere i går var samlet til en høring om fiskeriets fremtid. Der er ellers nok at tale om: Fiskeriet står i en dyb krise. Der er for mange fiskere i dag om for få fisk. Og mange risikerer snart at gå fallit. Det skal en ny reform af fiskeriet efter torsk, rødspætter og otte andre spisefisk rette op på. Små fiskere skal sikres Politikerne er enige om én ting: De små fiskere må ikke dø. Den danske fiskerflåde skal ikke i fremtiden bestå af nogle enkelte, store fartøjer, mens de små havnebyer ligger øde. Men hvordan de små fiskere skal sikres, deler både politikere og fiskere. Dansk Folkeparti vil have en garanti for, at de store både ikke kan opkøbe de små, som mange mindre fiskere er bange for. Det skal ordnes ved at lave regler for, at gruppen af store både ikke må gå på opkøb i gruppen af mindre både. Men ellers har fødevareministeren Dansk Folkepartis støtte til reformen. »Det er meget vigtigt at redde fiskeriets økonomi, også selv om nogle fiskere bliver tabere i dette her. Det er bedre, end at hele erhvervet dør«, siger fiskeriordfører Bent Bøgsted (DF). Oppositionen læner sig i stedet op ad Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger. De mindre presses Her mener man, at reformen uundgåeligt vil betyde, at de mindre både blive presset ud af erhvervet - uanset om man forsøger at lave regler for, hvem der må købe hvem. »De nye fiskekvoter bliver så små, at fiskerne ikke kan leve af det. Derfor vil de være tvunget til at købe nye kvoter op, og på den måde gældsætte sig yderligere. Og det er kun de store både, der har bankkapital nok i ryggen til at gøre det«, siger formanden, Birger Rasmussen. Modsat forsvarer landets største fiskeriorganisation, Danmarks Fiskeriforening, reformen. Formand Flemming Kristensen ser den som erhvervets eneste redningsplanke. Oprør blandt fiskerne Men et oprør har bredt sig i foreningens bagland. Mange små fiskere rundt om i landet er imod reformen. Hvorfor Flemming Kristensen ikke spørger sine medlemmer i en urafstemning, vil SF's Kristen Touborg gerne vide. Flemming Kristensen ryster på hovedet: Så længe hans hovedbestyrelse anbefaler et ja, siger han også ja. Fiskere er imidlertid et folkefærd, som ikke nødvendigvis holder sig til de formelt udstukne regler. Således også omkring urafstemninger: En folketingsbetjent haster med en fax i hånden gennem mødelokalet på Christiansborg, som hun giver til Fødevareudvalgets formand, Christian H. Hansen (DF). Han kan konstatere, at fiskerne har taget sagen i egen hånd, og at afstemningsresultaterne tilsyneladende er begyndt at tikke ind, som var det en valgaften: »Fiskerne i Omø Fiskeriforening melder, at de har taget en afstemning, og 100 pct. er imod den nye reform«, læser han op. Glemte fiskene Timingen er perfekt, og latteren breder sig fra politikere til fiskere og fiskerieksperter. Protesten er dog reel nok: Mindre fiskere fra hele landet protesterer mod reformen. Lige inden høringen afleverede skipper Bo Kirkeby underskrifter fra 42 skippere fra Vestkysten, der er imod reformen. Høringen fortsætter, og da den er slut, kan Espen Nordberg fra Verdensnaturfonden konstatere, at alt handler om penge og økonomi. I iveren efter at redde et økonomisk kuldsejlet fiskerierhverv glemmer fødevareministeren og politikerne helt fiskene. »Er det miljøet, der skal betale for, at man har overinvesteret i dansk fiskeri? Der er ingenting i forslaget til den nye reform, som handler om økologi og natur. Det handler udelukkende om økonomi«, siger Espen Nordberg.