Et udestående på 1,6 mia. kr. kombineret med, at tre ud af ti kunder ikke kan betale deres lån tilbage. Havde Fiskeribanken været en almindelig bank, ville den være lukket på stedet. Men Fiskeribanken er ejet af staten, sat i verden for at yde lån kun til fiskere. Banken sidder imidlertid i en akut økonomisk krise, og det er ikke bare en rødspætte eller to, der mangler for at få økonomien til at hænge sammen. Banken er reelt truet af konkurs allerede fra i år. Reform på vej Med den forestående reform af fiskeriet af spisefisk øjner Fiskeribanken mulighed for at få skuden på bedre kurs. Hovedindholdet i reformen er nemlig, at fiskerne kommer til at eje de fiskekvoter, der er knyttet til deres båd. Dem vil fiskerne så kunne handle indbyrdes med, bare deres båd går med i købet. »Et skib, der bliver solgt med de nye kvoter, vil være mere værd end et skib, der bliver solgt uden«, fastslår Ole Zacchi, bestyrelsesformand i Fiskeribanken. Værdi af kvoter Det betyder, at fiskerne vil kunne stille bedre garanti for deres lån - fordi de nu også kan lægge værdien af deres kvoter oven i bådens værdi. »Ud over at have sikkerhed i selve stålet, kan vi også få sikkerhed i de rettigheder, der er knyttet til skibet. Dermed vil vi være bedre stillet«, siger han. I starten af 2004 kunne 20 pct. af fiskerne ikke betale afdragene på deres lån til Fiskeribanken. I slutningen af 2004 var det tal vokset til 30 pct. Og det stiger endnu. Oktoberterminen står nemlig for døren, hvor fiskerne skal betale afdrag på deres lån. Fiskeribanken forventer ikke at få alle pengene hjem. »Vores restancer er vokset voldsomt. Der er høje priser på brændstof, og industrifiskeriet er slået fejl for tredje år i træk. Det mærker vi meget hårdt«, siger Ole Zacchi. Men får fiskerne overhovedet flere penge ud af reformen?

»Ja, for de kan jo sælge en historisk ret, de har fået forærende«, siger han. Hvorfor er der så nogle, der siger, at det ikke er sådan?

»Det er rent ordkløveri. Det er jo sådan. Det kan man ikke komme uden om«. Ekstremt specialiseret Problemet med banken er, at den er ekstremt specialiseret: Almindelige banker låner ud til mange brancher. Men fordi banken kun låner ud til fiskere, er den meget sårbar, når det går skidt i hele branchen. »Vi har kun gyngerne, ikke nogen karruseller at tjene på«, forklarer Mogens Schou, kontorchef i Fødevareministeriet og medlem af bestyrelsen i Fiskeribanken. Han ser gode muligheder for fiskeriet i reformen: Der er for mange fiskerbåde til for få fisk i dag, og på denne måde kan antallet af både blive tilpasset på en god måde, hvor fiskerne faktisk får mulighed for at lægge deres både sammen. »Hvis der ikke sker noget, vil mange fartøjer bare gå fallit«, siger han. Bankerne får sikkerhed Fiskerne kan godt se de store økonomiske interesser. »Betydningen af reformen er enorm. Bankerne får en sikkerhed for deres penge, som er helt anderledes end i dag«, siger Birger Rasmussen, næstformand i Sammenslutningen af Danmarks Fiskeriforeninger. I går i Politiken luftede fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) muligheden for, at der kunne komme en støtteordning til ophugning, hvis der også kom en reform af fiskeriet. Det er noget, Fiskeribanken virkelig kan bruge, fordi det ville give dem penge lige her og nu: »Hvis der kommer en ophugningsordning, vil det have en umiddelbar effekt, fordi vi vil få en del af fiskernes penge ind«, siger Ole Zacchi.