Realkreditinstitutterne skovler millioner af ekstra kroner ind på de afdragsfrie lån, som nu udgør over en fjerdedel af de samlede realkreditlån. De ekstra millioner stammer fra den såkaldte bidragssats, som kunderne betaler til selskaberne for at administrere lånene. Bidraget betales som en procentdel af restgælden og vil derfor normalt falde i takt med, at der bliver betalt af på gælden. Men da der ikke bliver betalt af på de afdragsfrie lån, sikrer realkreditinstitutterne sig et permanent højt bidrag i hele den afdragsfrie periode. Ekstragevinst Den seneste opgørelse fra Realkreditrådet viser, at de afdragsfrie lån ved udgangen af andet kvartal udgjorde 243 mia. kr. af et samlet realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse på 937 mia. kr.. Det betyder, at der i runde tal bliver afdraget små syv mia. kr. mindre på realkreditlån i år, end der ville have været blevet, hvis alle lån var med afdrag. Med en gennemsnitlig bidragssats på 0,5 pct. giver det realkreditinstitutterne en ekstragevinst på 30-35 mio. kr. alene i 2005. Adm. direktør i BRFkredit, Sven A. Blomberg, som er formand for realkreditselskabernes brancheforening, Realkreditrådet, siger imidlertid, at kunderne ikke skal forvente, at bidraget på de afdragsfrie lån af den grund vil blive sat ned. »Bidragssatsen er ikke fastsat anderledes for de afdragsfrie lån end andre lån. For 5-10 år siden var bidraget fastsat i forhold til hovedstolen. I dag er det prissat i forhold til den til enhver tid opgjorte restgæld. Det princip agter vi at holde fast i«. Taber på anden vis Sven A. Blomberg erkender, at realkreditinstitutterne isoleret set tjener ekstra på bidragene fra de afdragsfri lån. Til gengæld betyder den nye låneform, at selskaberne mister penge på anden vis. »Afdrag skaber grundlag for nye låneoptagelser i friværdien, som man ikke har med et afdragsfrit lån. Det vil sige, at vi med udbredelsen af de afdragsfrie lån mister andre indtægtsmuligheder. Først og fremmest éngangsindtægter i forbindelse med optagelse af nye lån. Det er historien om gyngerne og karrusellerne«, siger Sven A. Blomberg. Cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune W. Mortensen, erkender også, at de afdragsfri lån medfører en ekstra fortjeneste på bidragene til realkreditinstitutterne. Men han mener, at der er tale om en situation, som begge parter vinder på. »Kunderne får mulighed for at afvikle andre dyre lån.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: Martin Lidegaard: »Der er gjort et fantastisk arbejde«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager