Knap er sammenlægningen af lavflyprisselskaberne Sterling og Maersk Air faldet endeligt på plads, før en ny stor handel i flybranchen kan være på vej. Det islandske investeringsselskab, FL Group, har nemlig startet samtaler med Sterlings ejere, Fons Eignarhaldsfelag, om muligheden for at købe det nye Sterling Airlines. Overvejer decideret opkøb Det islandske magasin Iceland Review skriver, at den islandske børs har modtaget en meddelelse, hvor samtalerne mellem FL Group og Sterlings ejere er blevet bekræftet. Kommunikationsdirektør i Sterling, Niels Brix, bekræfter ligeledes interessen fra FL Group, men ønsker ikke at kommentere på sandsynligheden for et salg af Sterling. Iceland Review skriver, at FL Group i øjeblikket overvejer enten en investering i Sterling eller et decideret opkøb.
FL Group vil købe Sterling
Lyt til artiklen