De ambitiøse planer bag den etiske investeringsforening Banco, der udelukkende skulle sætte penge i 'rene' aktier, er endt som en maveplasker. I januar 2001 var målet 60.000 investorer, men nu knap fem år senere er det blot blevet til et par tusinde småinvestorer. »Vi har været for tidligt ude«, konstaterer direktør Kirsten Fjord, der fortsætter i jobbet måneden ud. Skruer ned for ambitioner I fredags meddelte bestyrelsen, at ambitionerne drosles kraftigt ned og navnet ændres til Etik Invest. Den danske nedtur står i modsætning til etiske aktieeventyr i England og Sverige. »Da Blair-regeringen kom til, blev reglerne for aktieinvestering strammet kraftigt op i England. Og myndighederne kontrollerer for eksempel, om pensionsselskaber lever op til deres egen politik om at investere etisk. Sådan en kontrol er der ikke i Danmark«, siger Kirsten Fjord og fortsætter: »I Sverige følger pressen meget med i, om investorer lever op til deres egen erklærede målsætning, mens det er mere spredt fægtning i Danmark, hvilke sager, der ender i medierne«. Forretningsideen bag Banco er ganske enkelt, at Banco på vegne af investorer tjekker, om et firma for eksempel overholder OECD's regler mod bestikkelse af myndigheder, FN's konventioner om børnearbejde og de internationale miljøkonventioner. På den måde er pensionsselskaberne sikre på at investere medlemmernes penge etisk forsvarligt. Men de store såkaldt institutionelle har svigtet Banco. Etikken halter »Jeg kender ikke nogen, som synes, at det er i orden, at deres pensionspenge er investeret i et firma, der ikke overholder FN's basale konventioner. De tror også, at tingene er i orden i deres pensionsselskab, men det er det ikke nødvendigvis«, siger Kirsten Fjord. Hun ønsker ikke at sætte adresse på, hvor etikken halter, men peger på, at en stor del af pensionspengene er investeret i udenlandske firmaer, som danske investorer kun har et overfladisk kendskab til. »Det er også en udbredt forestilling, at etiske investeringer giver et dårligere resultat, men det er ikke rigtigt. På kort sigt kan der være gevinst ved at investere i en forurenende virksomhed, men det koster på længere sigt«, siger Kirsten Fjord.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Lærke Malmbak