Medarbejderne hos Told & Skat har travlt. Jagten på ulovlige bajere og læskedrikke breder sig nu fra kiosker og helt ud på byggepladserne. »Vi ved, at der bliver leveret i store mængder af den slags varer ud til større virksomheder«, siger Ib Jørgensen, planlægningschef i Told & Skat, København. Ulovlig handel koordineres Myndighederne regner med, at en eller flere centraler koordinerer strømmen af ulovlige varer ud til virksomhederne. »Der bliver taget kontakt fra centralerne til større virksomheder og byggepladser og tilbyder varer. Der er altså bagmænd, der tjener de store penge på at have sat den trafik i system«, siger Ib Jørgensen. Han gætter på, at virksomhederne ikke selv er involveret i trafikken, der bliver varetaget af enkelte ansatte. Han ønsker ikke at sætte navn på de virksomheder, hvor skattefolkene har fundet de lovlige varer. Lastbiler fragter varerne »Men det er for det meste virksomheder med mange ansatte, og hvor ledelsen ikke er helt tæt på, hvad der foregår. Indtil videre har vi kunnet konstatere, at det typisk foregår i de virksomheder, hvor der er mange håndværkere og specialarbejdere«, siger Ib Jørgensen. Det mest almindelige er, at skattemyndighederne modtager anmeldelser om trafikken. Eller at de observerer lastbilerne på vej over Øresundsbroen, hvor de fleste varer kommer ind i landet. På den måde forsøger bagmændene at slippe uden om de danske afgifter, og kan derved sælge varerne billigere med en større fortjeneste. Hver femte gør det Og selv om trafikken er ulovlig, så viser en ny undersøgelse, at danskerne har taget de illegale varer til sig. Hver femte dansker køber nemlig illegale øl og sodavand, enten i kiosker eller af gode venner og bekendte, fastslår analysefirmaet GfK i en undersøgelse foretaget for Bryggeriforeningen. Indtil nu har Told & Skat konfiskeret mere end 200 paller med de ulovlige drikkevarer. PÅ baggrund af det stærkt voksende salg har Coop Danmark, der blandt andet står bag supermarkedskæderne Fakta, Kvickly og Superbrugsen, opfordret til, at politikerne fjerner sodavandsafgiften for at få nedbragt grænsehandlen og det ulovlige kiosksalg. På den måde vil det danske prisniveau nærme sig de lande, hvor de illegale varer importeres fra. I Dansk Byggeri kender man dog ikke til fænomenet ude på byggepladserne. »Men det er jo ulovligt, så jeg går ud fra, at politi og skattemyndigheder griber ind. Jeg tror dog, at den trafik foregår uden byggevirksomhedernes viden«, siger Børge Elgaard, direktør i Dansk Byggeri.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce