De 80 millioner stykker kinesisk tøj, der er strandet i Europa, kan være klar til salg i midten af september, håber EU's handelskommissær Peter Mandelson. Men først skal han og den kinesiske handelsminister Bo Xilai blive enige om, hvad der skal ske med tøjet. Kinesisk optimisme For at tøjle konkurrencen og mindske tabet af europæiske arbejdspladser, foreslår europæiske politikere, at tøjet fra Kina bliver givet fri ved, at men tager af kvoterne fra 2006 og 2007. Den løsning modsætter Kina sig, fordi det vil gå ud over landets tøjindustri. Men både den europæiske kommissær og den kinesiske minister har erklæret, at de sammen kan løse striden. »På nuværende tidspunkt diskuterer kineserne og europæerne seriøst om emnet. Jeg tror, og jeg har tillid til, at vi er i stand til at finde en løsning«, siger Bo Xilai til Kinas nationale fjernsynsstation. »Det er et ekstremt presserende problem for europæiske detailhandlere og importere. De er under stort pres«, siger han. Også den europæisk handelskommissær er optimist, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Møde i Kina Særligt i en række sydeuropæiske lande, hvor der fremstilles meget tøj, mærker producenterne konkurrencen fra det kinesiske marked. Tøjimportører fra en række nordiske lande har tabt penge på at importere kinesisk tøj, som nu ophober sig på lagre. De troede, at de kunne sælge tøjet, fordi der ikke var kvoter, da de importerede. Imidlertid har Peter Mandelson lovet importørerne, at tøjet bliver frigivet. På søndag rejser han til Kina for at finde ud af, hvordan det konkret kan lade sig gøre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























