Hvordan ser vores virksomhed ud om ti år? Hvordan tjener den sine penge - og hvordan når vi vores mål? Den type spørgsmål er cheferne i danske virksomheder ikke dygtige nok til at besvare. De har også mindre international erfaring end ledere fra andre lande. Samlet set ligger dansk erhvervsliv nede på en 15. plads blandt 27 OECD-lande, når det gælder evnen til at lede. Dygtige ledere er rygraden I forhold til finner og svenskere klarer danskerne sig ikke godt. »Danske ledere er ikke så skarpe på langsigtet strategi og konsekvens. Vi viger tilbage for hurtigt at træffe strategiske beslutninger«, siger Alfred Josefsen. Han er direktør i Irma og formand for Innovationsrådets ledelsesgruppe, der har sammenlignet landene. Og det er uheldigt, konkluderer Innovationsrådet i sin årsrapport, som udkommer 6. september, for dygtige ledere er rygraden i fremtidens konkurrenceevne. »Det er bekymrende, at så mange danske virksomheder ikke har grebet om god ledelse«, siger Jørgen Rosted, udviklingsdirektør i Erhvervs- og Boligstyrelsen og medlem af Innovationsrådets strategigruppe. Store forskelle At danske virksomheder generelt klarer sig middelmådigt, dækker dog over store forskelle: »Det er ikke en grå leverpostej: Vi har en del virksomheder, der er langt fremme. Men der er for få af dem«, siger Jørgen Rosted. Til gengæld er danske ledere i verdensklasse, når det gælder om at lytte til de ansatte. 90 procent af danske medarbejdere føler, at deres ideer bliver hørt. »Vi er utroligt dygtige til at skabe motiverede medarbejdere med skabertrang. Det er nok noget med ledelse og kultur. Og det er et enormt stort aktiv for Danmark i fremtiden«, siger Alfred Josefsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce