Har fætter Højben og onkel Joakim von And et familiemedlem i Finansministeriet ? Måske. I hvert fald er finansminister Thor Pedersen (V) bestyrer af en offentlig pengekasse, der på højbensk facon er begunstiget af store ekstraordinære indtægter fra Nordsøolien og store sidegevinster fra kursfesten på aktiemarkedet. Stærkt Joakimgen Omvendt er hans Joakimgen også meget stærkt. Der bliver ikke brugt en bøjet 25 øre ekstra på finansloven for 2006, bare fordi staten har ramt de syv rigtige i lotto. Statskassen henter alene 31,8 mia. kr. i indtægter fra Nordsø-oliebeskatningen i 2005 og 2006. Heraf er 20 mia. kr. af ekstraordinær karakter, fordi oliepriserne lige nu ligger langt over det normale niveau. Finansministeriet budgetterer med en oliepris på 53,5 dollar per tønde i 2005 og 58,5 dollar i 2006. Det normale niveau anslås at ligge på cirka 30 dollar per tønde. Samtidig er der godt gang i aktiemarkedet og i dansk erhvervsliv generelt. Det smitter også af på staten, der regner med samlede ekstraordinære indtægter på 7,4 mia. kr. i pensionsafkastskat og selskabsskat i de to år. Et af de bedste resultater Det er altså olien, aktiekurserne og de store overskud i virksomhederne, der ligger bag de pæne økonomikurver, finansminister Thor Pedersen præsenterede torsdag. Resultatet er et samlet overskud på 40-50 mia. kr. på statsbudgettet og 30-40 mia. kr. på de samlede offentlige finanser i årene 2005 og 2006 - det hører til blandt de absolut bedste resultater i den offentlige sektor nogensinde. De mange ekstra penge skal gå til at afdrage på den 618 mia. kr. store offentlige gæld, som udgør 42 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Planen om at halvere gældskvoten frem til 2010 har første prioritet. »Vi styrer udgifterne efter vores plan, uanset, hvor mange penge, der kommer i kassen. Kommer der en krone i kassen, øger vi ikke udgifterne med en krone. Der kommer nemlig en dag, hvor konjunkturerne er svagere, og så vender billedet«, siger Thor Pedersen. Økonomisk vismand, økonomiprofessor Jan Rose Skaksen fra Handelshøjskolen i København, advarer om, at regeringen og politikerne ikke mister jordforbindelsen på grund af de stærke offentlige finanser. »Man skal ikke lade sig forblinde af tallenes størrelse. Vi har gode konjunkturer nu, og olieindtægter er af midlertidig karakter. Det giver et stort overskud nu, men på længere sigt er der hul i budgetterne«, siger han. Inden for planerne Jan Rose Skaksen understreger også, at den såkaldte strukturelle budgetsaldo - den offentlige sektors overskud renset for de ekstraindtægter, der følger af de økonomiske gode tider - netop ikke peger på, at den reelle stilling i de offentlige finanser er forbedret. »Hvis man ser Finansministeriets eget bud på den strukturelle saldo, så holder den sig inden for planerne, men heller ikke mere«, siger Jan Rose Skaksen. I regeringens plan for 2010 skal det strukturelle overskud på de offentlige finanser være på 0,5-1,5 procent af BNP, og den ligger nu på lige godt 1 procent af BNP. Med det in mente mener Jan Rose Skaksen, at regeringen skal klappe hesten. »Der er hverken brug for at skubbe yderligere til den økonomiske udvikling og heller ikke plads til nye udgifter«.