Det er ulovligt, når ejendomsmæglere repræsenterer både sælger og køber i bolighandel. Det viser afgørelser i Klagenævnet for Ejendomsformidling, hvor mæglere er dømt til at betale salæret tilbage til forurettede kunder. I oktober måned 2000 mødte en boligsælger op hos sin ejendomsmægler på kontoret i Odense for at underskrive den endelige aftale om salget af sin ejendom. Under samtalen fandt sælgeren imidlertid ud af, at mægleren også skulle skrive skøde og berigtige handlen for køberen. En ekstra forretning, som kunne indbringe mægleren et nyt salær. Sælgeren følte sig utryg, ville ikke underskrive salgspapirerne og indklagede mægleren til Klagenævnet for Ejendomsformidling. Han var ganske enkelt i tvivl om, hvorvidt mægleren repræsenterede hans interesser. Salæret skulle betales tilbage Sidste år faldt hammeren. Klagenævnet afgjorde, at ejendomsmægleren havde påtaget sig en ulovlig dobbeltrepræsentation, og derfor skulle betale hele salæret tilbage til sælgeren. »Vi har set tilstrækkeligt mange klagesager til, at det er bekymrende, og man kan forestille sig, at det foregår i et stort omfang«, siger jurist Tina Dhanda, der er Forbrugerrådets repræsentant i Klagenævnet for Ejendomsformidling. Klagenævnet behandlede sidste år 32 sager, hvor sælgere har følt, at der var tale om dobbeltrepræsentation. I halvdelen af sagerne har klageren fået medhold og salæret tilbage. Trecifret millionbeløb Sager om dobbeltrepræsentation udgør 12 procent af alle de klager, Klagenævnet for Ejendomsformidling behandlede sidste år. Hvis det forhold bare tilnærmelsesvis afspejler ejendomshandlerne ude omkring i landet, kan det handle om et trecifret millionbeløb, som sælgere kan hente op af lommerne på ejendomsmæglere, der ulovligt har repræsenteret både sælger og køber i en ejendomshandel. Derfor kan der være god grund til at se sin købsaftale efter i sømmene. »Hvis der står i købsaftalen, at mægler berigtiger for køberen, så er det et vigtigt argument for, at aftalen er indgået, inden købsaftalen er underskrevet«, siger Ninna Bengtsson, der er kontorchef i Klagenævnet for Ejendomsformidling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























