Private konsulentfirmaer står i kø for at betjene skattemyndighederne med specialer i alt fra psyke og sundhed til lederuddannelse og strategiudvikling. I årets første syv måneder har Told & Skat købt konsulentydelser for godt og vel 83 millioner kroner - det er ny rekord, og konsulentkontoen gløder fortsat. Kommende fusion Told & Skats ledelse forventer, at de samlede konsulentudgifter i år vil nå op i nærheden af 180 millioner kroner. Et beløb, der er tre gange så stort som sidste år, hvor konsulenterne hentede 61 millioner kroner hos skattemyndighederne. Told & Skat forklarer eksplosionen med den kommende fusion af de kommunale og statslige skattemyndigheder. I november lukker landets 210 kommunale skattekontorer. I stedet bliver skattekontrollen samlet i 30 nye, statslige skattestorcentre, og det betyder, at flere tusinde medarbejdere skal flytte arbejdsplads. Fusionen koster millioner Karsten Juncher, kontorchef i Told & Skats direktionssekretariat, anslår, at de samlede konsulentudgifter i år når op mellem 160 og 180 millioner kroner. »Jeg vil tro, at halvdelen af det beløb har at gøre med fusionen. Det er klart, at en fusion af denne størrelse koster på konsulentkontoen, for den omfatter flere end 10.000 medarbejdere. Og så er vi i forvejen i gang med at modernisere vores it-systemer, som er af ældre dato. Det er disse ting i forening, der får udgifterne til at stige«, siger han. Dårligt signal Men det store forbrug af konsulenter er et dårligt signal i en statsvirksomhed, der har indført ansættelsesstop, lyder kritikken fra Dansk Told- og Skatteforbund, der organiserer de statslige skattemedarbejdere: »Vi accepterer brugen af konsulenter på udvalgte områder, for det kan være nødvendigt i en stor virksomhed som denne. Men vi har også hele tiden sagt til ledelsen, at vi forventer, at udgifterne til konsulenter bliver holdt nede på et minimum, når der ikke må ansættes nye medarbejdere - derfor kommer tallene noget bag på os«, siger forbundets formand Jørn Rise og tilføjer: »Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ofte er i tvivl om, hvorvidt disse konsulenter er pengene værd. Vi vil hellere selv være med til at løse opgaverne. Det er eksempelvis svært for os at forstå, at konsulenter skal involveres i medarbejderundersøgelser og personalerådgivning - det burde medarbejdere og ledelse selv kunne klare«, mener Jørn Rise. Men der bliver brugt mange kræfter på at overveje fornuften i at ansætte konsulenter, forsikrer Karsten Juncher: »Vi bruger kun konsulenter på de områder, hvor vi ikke selv har ekspertisen. Og vi er altså ret bevidste om at vurdere, om vi selv kan løse opgaverne. For konsulenter er jo ikke helt billige«, siger han. Reform er konsulentparadis Fusionen af de kommunale og statslige skattetropper sker også som en konsekvens af kommunalreformen, der i de kommende år vil begrænse antallet af kommuner og amter. »Kommunalreformen bliver konsulenternes paradis, og alle ændringerne i Told & Skat er kun begyndelsen på en proces, der vil give konsulenterne masser af arbejde«, siger Jørn Rise. Og den tendens bekræfter Susanne Andersen, direktør i Dansk Management Råd, der er konsulenternes brancheforening: »Efter et par magre år ser det bestemt lysere ud for vore medlemmer. Blandt andet fordi de fleste virksomheder igen har fået råd til at købe konsulentbistand. Og ser vi på den offentlige sektor, jamen så er det klart, at kommunalreformen giver en øget efterspørgsel. Men både private og offentlige virksomheder er blevet mere kritiske konsulentbrugere - så det er ikke længere sådan et tagselvbord, som vi så i slutningen af 1990'erne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
-
Henrik Palle: Hun er helt perfekt i hovedrollen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























