Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard fra Nybolig-kæden vil anlægge injuriesag mod Ekstra Bladet, fordi avisen over fire sider skriver, at Nørrisgaard og hendes mand, Peter Norvig, fupper med giftgrunde, som er sat til salg i parrets boligbutikker. »Jeg har kontaktet min advokat, og jeg har tænkt mig at anlægge sag mod Ekstra Bladet for injurier«, siger Hanne Nørrisgaard til Københavns Radio. Samtidig kræver de en berigtigelse af Ekstra Bladet. I modsat fald vil parret indbringe sagen for Pressenævnet, oplyser de søndag i en pressemeddelelse. Ejendommæglere afviser beskyldninger Ifølge Ekstra Bladet hemmeligholder parret og deres mæglere oplysninger om forurening på de grunde, der hører til de lejligheder og villaer, som de har til salg. Ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening skal alle oplysninger om forurening fremgå af salgspapirerne. Blandt de eksempler, som nævnes i bladets artikler, er en lejlighed til 4,2 millioner kroner i et nyt kompleks på Teglholmsgade 1 på Amager. Den er ifølge Københavns Kommunes miljøkontrol særdeles forurenet, da der er konstateret klordampe i jorden. Men Nørrisgaard/Norvig afviser påstandene. »Alle vores salgsopstillinger har oplysninger om forurenede grunde, så snart vi modtager oplysningerne fra det kommunale oplysningsskema«, fastholder parret. Chefredaktør: Ingen fejl Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert er ikke bekymret over et kommende sagsanlæg. »Mig bekendt har vi ikke begået nogen fejl«, siger han til Københavns Radio. Ekstra Bladet hævder ligeledes i sine artikler at være i besiddelse af båndoptagelser, hvor én af Hanne Nørrisgaards ejendomsmæglere lyver om forureningen. I fredags skulle Hanne Nørrisgaard forklare sig i Ejendomsmæglerforeningens etiske råd på baggrund af sin dobbeltrolle som både ejer og mægler på byggeriet i Sadolin Parken i København. Ejendomsmæglerforeningens formand Steen Winther Pedersen siger til Ekstra Bladet, at artiklerne kan føre til en endnu en sag for Nørrisgaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce