Advokater med ondt i etikken bliver fremover stillet til skue på internettet, så forbrugerne har mulighed for at fravælge de typer, der har rod i klientkontoen eller på andre måder overtræder branchens etiske kodeks. Sådan lyder et af de forslag, som Advokatrådet præsenterer i en ny og omfattende betænkning om advokaternes tilsyns- og disciplinærsystem, som offentliggøres i næste uge. Efter flere års kritik af lav etisk standard, høje salærer og indspisthed vil advokaterne nu gøre op med det hidtidige klagesystem og slå hårdt ned på de brodne kar. Orden i eget hus »Det er vigtigt for vores omdømme som profession, at vi selv holder orden i eget hus«, siger Advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch. I betænkningen lægger Advokatrådet op til en markant skærpelse af selvjustitsen. Det skal f.eks. være muligt at skride hurtigt og hårdt ind over for advokater, der er på vej ud i en etisk eller økonomisk gråzone. Efter en første 'kammeratlig samtale' skal advokater med uorden i papirerne kunne sættes under administration af en kollega. Samtidig lægges der op til en forenkling af klagegangene, så borgere, der klager til Advokatnævnet over en advokat, kan få en afgørelse af sagen hurtigere end i dag. For uigennemsigtigt Sys Rovsing Koch erkender, at det nuværende klagesystem er for langsomt og uigennemsigtigt. »Når der er behov for en meget hurtig indgriben, er vores tilsynsbeføjelser for ineffektive. Vi kan ikke leve med, at det meget jævnligt tager mere end et år, før Advokatnævnet kan færdigbehandle en klage over, at en advokat smøler med sin sagsbehandling«, siger Sys Rovsing Koch, der forventer, at klager fremover kan behandles på maksimalt seks måneder. I værste fald kan en klagesag føre til bøder på op til 200.000 kr. og medføre, at advokaten ekskluderes fra standen. Selv om der typisk kun er 2-3 af den slags grelle sager om året, mener advokaternes formand, at stramningerne er på deres plads. »Vi ved godt, at myten vil vide, at vi advokater holder hånden over hinanden. Det billede vil vi gøre op med, bl.a. med et forslag om, at halvdelen af Advokatnævnets medlemmer skal være lægfolk«, siger advokatformanden. Kræver lovændringer Nogle af forslagene er så drastiske, at det vil kræve lovændringer at få dem gennemført. Advokatrådets betænkning er i første omgang sendt til det Advokatudvalg under Justitsministeriet, som er i gang med se på behovet for regulering af bl.a. de etiske regler i advokatbranchen. »Vi skal bl.a. se på disciplinær- og tilsynssystemer, og betænkningen fra Advokatrådet vil nu indgå i udvalgets arbejde«, siger udvalgets formand, tidligere præsident for Højesteret, Jacques Hermann. Udvalget ventes klar med sine anbefalinger næste år. Skæv balance I Forbrugerrådet mener chefkonsulent Benedicte Federspiel, der selv er medlem af Advokatnævnet, at der er tale om en betydelig forbedring af klagesystemet. »Advokatrådet har taget hånd om mange af de ting, Forbrugerrådet har kritiseret igennem nogen tid, f.eks. er det vigtigt, at sammensætningen af Advokatnævnet ændres. I praksis er det i dag sådan, at alle de offentlige repræsentanter skal være enige med dommerstandens repræsentanter for at få et synspunkt igennem. Denne skæve balance rettes der op på nu«, siger Benedicte Federspiel. Upopulært klagegebyr Forbrugerrådet er helt enigt i, at anløbne advokater skal i offentlig gabestok, og hilser også systemet med kammeratlige samtaler og tilsyn velkommen. Til gengæld er Forbrugerrådet alt andet end begejstret for, at Advokatrådet vil opkræve et klagegebyr på 250 kr.; hidtil har det været gratis at klage over en advokat. »Vores erfaring er, at gebyrer ikke plejer at være adfærdsregulerende. Hvis folk er kværulanter, klager de og betaler ved kasse 1. I øvrigt vil gebyret blive ædt op af omkostninger«, siger Benedicte Federspiel. Det har ikke været muligt at få justitsminister Lene Espersens (K) kommentar til Advokatrådets udspil.