Oliepriserne fortsætter ufortrødent himmelflugten, og for femte dag i træk satte prisen på amerikansk råolie i dag rekord med en pris på oliemarkedet i Singapore på 66,11 dollar per tønde. Det er den umættelige globale appetit på olie netop på et tidspunkt, hvor de amerikanske raffinaderier har tekniske problemer, og hvor situationen i Saudi-Arabien er plaget af usikkerhed, der har sendt priserne i vejret, vurderer olieanalytikere. Hertil kommer, at nerverne er tyndslidte hos oliehandlerne på baggrund af atomstriden mellem Vesten og olielandet Iran om landets omstridte atomprogram. Prisen vil stige endnu mere »Efterspørgselen er langt større end udbuddet. Det er problemets kerne, og priserne vil helt sikkert stige endnu mere«, siger en amerikansk energianalytiker til det britiske nyhedsbureau Reuters. USA's finansminister, John Snow, erkendte torsdag, at de høje energipriser 'lægger en dæmper' på tempoet i USA's økonomi, der er verdens energisynder nummer ét. Men Snow afviste på samme tid at bruge løs af landets beholdning af såkaldte strategiske oliereserver for at lægge en dæmper på de konstante prisstigninger. For få besparelser Med til at sætte yderligere blus på olieprisbålet var kommentarer torsdag fra Det Internationale Energiagentur (IEA) om, at landene uden for Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) nu producerer markant mindre olie end tidligere. Indtil nu har kun et fåtal af lande gennemført energibesparende foranstaltninger på trods af indtrængende opfordringer fra IEA. »For at få en reaktion skal oliepriserne helt op på mellem 80 og 120 dollar per tønde«, siger en amerikansk økonom til Financial Times.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Er det en joke?
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























