Bankerne skal tage sig sammen for at få det nye chipdankort til at virke, inden systemet kuldsejler totalt. Som øverste direktør for landets største bank - Danske Bank - og formand for bankernes forening, Finansrådet, mere end antyder Peter Straarup, at bankerne selv bør gå forrest med at bruge det nye chipdankort for at få det til at virke. I dag bruger de færreste af bankerne det nye system i deres egne filialer, og det har ført til voldsom kritik fra omverdenen. »Pengeinstitutterne skal nok tænke sig lidt om for så vidt angår deres chipterminaler. Og det tror jeg også de vil«, siger Peter Straarup. Langsommelighed Denne erkendelse kommer efter anklager om, at bankerne og deres selskab Dankort A/S har svigtet butikkerne ved at give dem et system, der ikke virker. Både de elektroniske systemers langsommelighed og ubrugelige kort har fået de større danske butikskæder som Jysk, Coop og Dansk Supermarked til at holde sig langt væk fra bankernes prestigeprojekt. Også Forbrugerrådet er nu bange for, at problemerne med at få chipkortet til at virke kommer til at ramme forbrugerne. Direktør Rasmus Kjeldahl siger: »Når man nu har sat den chip på kortet, skal den også fungere. I sidste instans er det forbrugerne, der kommer til at betale regningen for de nye terminaler, butikker er nødt til at anskaffe sig. Og det er da absurd, at man skal have nye terminaler, som ikke kan bruges til noget som helst«. For eksempel har 7-eleven-butikkerne indtil nu brugt op mod en halv million på nye terminaler, der endnu ikke er taget i brug, oplyser butikskæden. Bendtsen kræver en forklaring Nu forlanger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen en forklaring af Finansrådet. »Jeg har da haft en forventning om, at det nye dankort skulle virke fra dag ét. Det har det åbenlyst ikke. At der er så lange ventetider på transaktionerne i butikkerne, og at bankerne ikke selv anvender chippen. Det vil jeg gerne have en samtale med Finansrådet om. Og en redegørelse for, hvornår og hvordan de forventer at få styr på de tekniske problemer«, siger Bendt Bendtsen. Et af problemer har ifølge Dankort A/S været, at for få har brugt det nye system. Jo flere der bruger chipkortene, jo hurtigere vil man kunne justere systemet for fejl. Og kortselskabet får medhold af Peter Straarup. Pengeinstitutterne ansvarligeSå du mener også, at pengeinstitutterne bør være med til at tage et ansvar for at forbedre systemet, så man undgår fejl og lange ventetider? »Ja. Men nu er der det problem, at et pengeinstitut bruger en lidt anden kabelfiguration end forretningerne gør. Så jeg tror ikke, man på den måde kan identificere forsinkelser i den almindelig teleforbindelse. Hvorom alting er, så tror jeg pengeinstitutterne alligevel skal prøve at kigge på deres chipterminaler«. Hvem har i sidste ende ansvaret for alle de problemer, der har været med det ny dankort? »I et betydeligt omfang er det selvfølgelig den pengeinstitutsektor, der har leveret infrastrukturen«. Peter Straarup tror og håber, at det nye system vil begynde at virke efter hensigten i løbet af 2006. Men selv til den tid må man forvente, at der stadig vil være enkelte kunder, der vil være utilfredse, påpeger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Er det en joke?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























