Nu skal rengøringsbranchen renses for sort arbejde. Både ansatte og arbejdsgivere er trætte af snydepelse, der ødelægger branchens ry og forretningen for mere regelrette kollegaer. De anbefaler derfor, at alle rengøringsvirksomheder skal udstyres med en autorisation. På den måde kan myndighederne lukke virksomheden ved at inddrage autorisationen, hvis der foregår sort arbejde eller andre ulovligheder. Uvidenhed ingen undskyldning Ordningen er endnu ikke fastlagt i alle detaljer, men vil være inspireret af Sverige og Norge, der også har indført autorisationer. Her skal rengøringsvirksomheder simpelthen være autoriserede for at kunne arbejde for offentlige institutioner. Virksomhederne vil gennem autorisationen være tvunget til at sætte sig ind i lovgivningen, så uvidenhed ikke længere kan bruges som undskyldning for sort arbejde. Og det er nødvendigt med hårde sanktioner, mener chefkonsulent Jakob Preisler fra branche- og arbejdsgiverforeningen Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), der blandt andre står bag forslaget. »Vi vil gerne bakke op om fagbevægelsens initiativ til at komme sort arbejde i rengøringsbranchen til livs. Derfor går vi nu ud med fælles krav til politikerne, så løsninger kan blive iværksat«, siger han. Ikke kun de ansatte Forslaget, der til forveksling ligner et kommende beslutningsforslag fra Enhedslisten, bliver også af regeringspartiernes ordførere mødt med opbakning. »Vi hilser indsparket velkommen. Der er ingen tvivl om, at sort arbejdskraft også i denne branche skal bekæmpes. Rengøringsbranchen skal gøres ren«, lyder det fra Erling Bonnesen (V), formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt lægge sig fast på de konkrete forslag, før de er diskuteret i udvalget. Men Erling Bonnesen er med på, at det ikke kun er de ansatte, der skal under luppen. »Initiativerne skal naturligvis målrettes, så de virker i praksis. Både over for dem, der udfører rengøringen, men også over for de købere, der handler i ond tro. Det vil sige er bekendt med, at rengøringsarbejdet foregår under ulovlige vilkår«, siger han. Udenlandske virksomheder Hos de konservative erkender man også problemet og er positive over for ordningen. Dog ikke over for at samkøre registre på de ansatte. Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted mener, at det kan være nødvendigt at samkøre sådanne registre for at tjekke de ansatte. Han understreger dog, at det ikke er »fru Jensens ugentlige rengøring«, der bør holdes øje med, men nærmere de store og ofte udenlandsk ejede virksomheders organiserede sorte rengøring. Derfor går Bent Bøgsted også ind for skrappere kontrol med rengøringsvirksomhederne: »For min skyld må de her firmaer gerne lukke, hvis de overtræder reglerne. På samme måde som med pizzeriaer og bagere, der svindler med moms og sort arbejde, har jeg ikke noget at bruge sådan et firma til«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























