Danske mænd og kvinder kan glæde sig over en markant stigning i levetiden. De ældre bliver ikke bare ældre, de bliver meget ældre, viser en analyse fra ATP, der taler om et 'strukturelt skifte'. Haler ind på kvinderne En mand, der er 60 år i 2040, vil kunne se frem til at blive 87 år. Mændene haler dermed ind på kvinderne, der til den tid i gennemsnit vil leve 88 år. »Kvinderne lever væsentligt længere end tidligere, og mændene har taget et kvantespring. Alene de seneste to år har en 60-årig mand fået et ekstra halvt år foræret«, siger ATP's matematiske direktør Chresten Dengsøe. Milliard-udgifter Udsigten til en ældre befolkning vækker dog direkte bekymring flere steder. De mange ældre kan nemlig sætte de offentlige kasser under et enormt pres med årlige underskud på de offentlige budgetter på 120 mia. kr. eller mere, fordi flere og flere bliver afhængige af offentlige ydelser, mens færre betaler til den fælles husholdning via skatten. »Det er selvfølgelig først og fremmest en god nyhed, men det vil få nogle drastiske økonomiske konsekvenser, hvis tallene holder stik. Det bliver en af de helt store politiske udfordringer, hvordan vi håndterer det her problem, og det gælder om komme i gang med arbejdet så tidligt som muligt«, siger Torben M. Andersen, formand for Velfærdskommissionen. Forsigtig kommission Sidste år blev Velfærdskommissionen stemplet som 'mørkemænd', da den i rapporten 'Fremtidens Velfærd kommer ikke af sig selv' baserede sin første analyse af velfærdssamfundets udfordringer på en befolkningsfremskrivning, der viste, at levealderen ville stige i 2040. Nu tyder meget på, at man med større ret kunne beskylde kommissionen for at have været alt for forsigtig. »Velfærdssamfundets finansielle grundlag er meget følsomt overfor en stigning i levetid. Hvis det er rigtigt, at levetiden er i kraftig stigning, vil det forrykke balancen mellem, hvor mange år vi bidrager til den fælles kasse, og hvor mange år vi trækker penge ud«, siger Torben M. Andersen. ATP overraskede ATP følger udviklingen i den gennemsnitlige levealder meget tæt for at kunne beregne pensionsudbetalingerne. ATP har siden årtusindskiftet afsat ekstra godt 20 mia. kr. til pensionisternes tilgodehavender - heraf alene 4 mia. kr. i år. »Selv om vi løbende holder øje med levealderen, er vi overraskede over den stigning, der tegner sig nu. Hvis det holder, vil det have nogle gevaldige konsekvenser, både for ATP og for samfundet«, siger ATP's matematiske direktør Chresten Dengsøe. Specielt danske mænd har i mange år sakket håbløst bagefter de fleste andre lande, når det gælder den forventede levetid. Men i løbet af det seneste halve årti er levetiden for danskere over 60 år steget markant. På kun fem år er 60-årige mænds restlevetid steget næsten lige så meget, som den gjorde de foregående 50 år.