Selv om danske boligejere tjener formuer på de stigende huspriser uden at røre en finger, advarer en række førende eksperter mod at gribe ind. En beskatning af gevinsten ved boligsalg er en direkte dårlig idé, vurderer de. Og selv om flere er imod fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, skal man være varsom med at påføre boligejerne nye skatter, mener eksperterne. »Det ville være en dårlig idé at lave en kapitalgevinstbeskatning, der først udløses ved salg af ejerboliger. Det ville hæmme udbuddet af ejerboliger og derfor medvirke til at drive prisen yderligere op«, siger overvismand Peter Birch Sørensen. Intet behov for indgreb I det hele tager mener han ikke, at de voldsomme prishop på boliger giver behov for politiske indgreb: »Der er ikke behov for akutte indgreb, men det ville være ønskeligt at lade ejendomsskatten følge udviklingen i ejendomsvurderingerne. Det ville have en stabiliserende effekt på markedet og dermed på samfundsøkonomien. Der er næppe tvivl om, at skattestoppet har været med til at presse boligpriserne op«. De høje boligpriser er drevet frem af lav rente, nye lånetyper og af skattestoppet, der betyder, at ejendomsværdiskatten har været fastfrosset siden 2002. Men debatten er i høj grad et københavnerfænomen, mener boligøkonom Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København. 'Bliv på ferie!' »Der er meget Valby Bakke i denne historie. Man skal være opmærksom på, at der er væsentlig forskel på stigningstakten regionalt. Der er faktisk områder, hvor priserne er faldet det sidste års tid. Men nogle af de steder, hvor folk særligt gerne vil bo, har der været store stigninger«, siger han, og ser intet behov for indgreb: »Hvis statsministeren ringede til mig og bad om et råd, ville jeg sige: 'Bliv på ferie!'. Man glemmer ofte, at udgangspunktet for de aktuelle stigninger er 1993, hvor man havde haft et prisfald på en tredjedel af huspriser i reale kroner. Før det var indhentet, skulle priserne stige 50 procent - så det er faktisk først de senere år, det har kunnet betale sig at bygge igen«. Boligmarkedet smadres Selv Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) erkender, at hurtige politiske indgreb risikerer at skade mere, end de ville gavne. »Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har en skæv social profil, der gavner de højeste indkomster og de største formuer. Der er reelt tale om en skattelettelse, som hellere skulle have været brugt på at sænke skatten på arbejdsindkomst. Men nu, da man har gjort det sådan, skal man tænke sig grundigt om, inden man ændrer det. Et hurtigt indgreb risikerer at smadre boligmarkedet«, siger økonom Martin Windelin fra AE.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Vi lægger os alle sammen i senge på steder, hvor der er sket uhyrlige ting
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.