De danske havområder er slet ikke overvåget godt nok, og de selskaber og firmaer, der forurener havene, slipper alt for billigt. Det er SF, Dansk Folkeparti og Venstres miljøordførere enige om efter afsløringen af, at flere boreplatforme fra A.P. Møller-Mærsk adskillige gange har overtrådt internationale regler og udledt mere olie end tilladt. Ingen konsekvenser Det er Miljøstyrelsen, der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt. Men selv om styrelsen flere gange er blevet gjort bekendt med, at der udledes for meget olie i Nordsøen, så er der ikke skredet ind. Og det vækker harme blandt miljøordførerne. »Det værste er, at det ikke får nogle konsekvenser, når selskaberne forurener for meget. Det er et generelt problem, at man ikke tager overvågningen af vores havområder seriøst«, siger Eyvind Vesselbo (V). Han tilføjer, at bøder i forbindelse miljøsvineri ofte er alt for lave. Der er derfor behov for mere fokus på miljøet i havet, som ifølge Eyvind Vesselbo alt for ofte bliver brugt som losseplads. DF: Strammere regler Jørn Dohrmann (DF) tror ikke, at højere bøder vil løse problemet. Han siger til Ritzau, at Miljøstyrelsen ikke tager arbejdet seriøst nok. Derfor er der brug for en opstramning af reglerne. »Miljøstyrelsen må have nogle nye og bedre regler. Det skal ikke kunne betale sig at udlede olie i de danske havområder«, siger Jørn Dohrmann. Hos SF peger miljøordfører Steen Gade på, at det offentlige ikke har nok ressourcer til at matche de store virksomheder, når det drejer sig om forurening. »Det offentlige skal have langt flere midler, så de store selskaber ikke selv skal indberette, om de overholder reglerne. Dette her er endnu et eksempel på, at vi ikke bruger nok penge på miljøet, som flere ellers har hævdet«, siger Steen Gade.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen