Efter at have tygget på sagen i ikke mindre end otte måneder har Civilretsstyrelsen besluttet at give den nu 79- årige H.P. Scharla Nielsen fri proces til at føre sin seks et halvt år gamle sag mod Finansministeriet for Højesteret. H.P Scharla Nielsen lagde i december 1998 sag an mod staten, fordi han mener, at Finansministeriet på en række punkter har administreret den årlige regulering af skattegrænser og offentlige ydelser i strid med satsreguleringsloven. Strid om milliarder Ifølge Scharla Nielsen betyder den ulovlige regulering, at borgerne siden 1994 har betalt 35 mia. kr. for meget i skat, mens modtagere af overførselsindkomster har fået udbetalt 15 mia. kr. for lidt i bl.a. folkepension, dagpenge, SU og boligstøtte. Bevillingen af fri proces til at føre sagen for Højesteret kommer, efter at Østre Landsret den 4. juni sidste år pure frikendte Finansministeriet. »Jeg er naturligvis glad for, at der nu er blevet bevilget fri proces. Både på egne og på befolkningens vegne. Så får vi endelig fastslået principperne for, i hvilket omfang myndighederne skal følge loven. Som myndighederne jo selv forlanger det af borgerne«, siger Scharla Nielsen. Uenige med Landsret Et centralt spørgsmål, som Højesteret skal tage stilling til, er, hvorvidt satsreguleringsloven er en skattelov. Det mente Østre Landsret ikke, men efter dommen har en række juridiske professorer og skatteeksperter tilkendegivet, at de er uenige med landsretten. »Det er jo helt åbenbart, at satsreguleringsloven regulerer skatteudskrivningens størrelse. Så må den også være en del af skatteudskrivningen i grundlovens forstand«, siger professor i skatteret Ole Bjørn. Hvis satsreguleringsloven er en skattelov, sætter grundlovens par. 43 meget snævre grænser for, hvor langt Finansministeriet kan gå i egen fortolkning af loven, da det ifølge denne paragraf kun er Folketinget, som kan pålægge, forandre eller ophæve skatter. I landsretten kom det imidlertid frem, at Finansministeriet - uden at spørge Folketinget - hele tre gange har skiftet beregningspraksis med store økonomiske konsekvenser for skatteyderne og modtagere af overførselsindkomster.