Telekoncernen TDC er af Højesteret blevet idømt at tilbagebetale beløb, som selskabet har taget for meget fra Novo Nordisk i forbindelse med leje af faste kredsløb. Højesteret stadsfæstede dermed dommen fra Østre Landsret, men udvidede den periode, som TDC skal betale tilbage for, med nogle måneder. I landsrettens dom var TDC blevet afkrævet tilbagebetaling for perioden august 1998 til august 1999. Denne periode bliver af Højesteret ændret til at gælde fra april 1998 til august 1999. Uafgjort Det bliver af TDC udlagt som, at sagen med Højesterets dom er endt uafgjort, fordi Højesteret nåede til et resultat, der ligger mellem landsrettens dom og Novos oprindelige krav på at få justeret prisen helt tilbage fra juli 1997. »Det forhold, at Højesteret er kommet frem til et andet resultat end Østre Landsret, understreger, at der er tale om fortolkning af en kompliceret og uklar lovgivning. Dette finder vi retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, især fordi der er tale om lovgivning med indgribende virkning rettet mod en enkelt virksomhed. Nu har vi imidlertid fået en dom fra landets højeste domstol, og så tager vi naturligvis dommen til efterretning«, siger TDC's chefjurist, vicedirektør Gitte Forsberg. TDC åbner op for andre Dommen har principielt kun virkning i forholdet mellem Novo og TDC, men TDC er indstillet på at se velvilligt på tilsvarende tilbagebetalingskrav fra andre kunder. »Vi ønsker hverken at belaste vores kunder eller retssystemet med nye retssager, hvis det kan undgås. Derfor har vi også suspenderet den almindelige forældelsesfrist, så andre kunder, der mener, at de har et tilsvarende krav som Novo, kan gøre deres krav gældende indtil to måneder efter Højesterets dom«, siger Gitte Forsberg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager