Mindre lugt af gylle, skrappere krav til forureningen med ammoniak - særlig nær sårbare naturområder. Og så kan selv de mellemstore landmænd se frem til i fremtiden at skulle søge tidsbegrænsede miljøtilladelser. Dermed kommer lovgivningen til at ligne industriens. Det er principperne i en ny politisk aftale om, hvordan landbruget skal reguleres i fremtiden. Politikerne er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på den, og det endelige resultat ventes i dag eller fredag. Det er imidlertid kun nye landbrug eller udvidelser, der omfattes af de striksere regler. Det er, fordi udfordringerne netop ligger i mellemgruppen, mener miljøminister Connie Hedegaard (K) »Det er helt centralt at have fokus på udvidelser, for det er her, der sker en rivende udvikling. De største landmænd har vi allerede fat i«, siger hun. Flertallet sikret Foreløbig er flertallet sikret med regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti. »Jeg synes, at det er en løsning, hvor man får en seks-syv fugle i hånden og kun efterlader en tre stykker på taget. Vi skal have taget hånd om de sidste problemer også, men det kræver jo, at man sidder med ved bordet«, siger den radikale miljøordfører, Johs. Poulsen. Han så gerne, at alle de eksisterende landbrug også blev omfattet og vil arbejde for at få det med, når principperne i aftalen til efteråret skal udmøntes i konkrete lovforslag. S og SF overvejer Johs. Poulsen hæfter sig ved, at der i aftalen står, at partierne skal være enige om lovforslagene. Og det vil være hans nødbremse eller vetoret, hvis lovforslagene ikke er omfattende nok. Socialdemokraterne og SF overvejer endnu at gå med i aftalen. Men de to partier kan ikke acceptere, at reglerne kun skal gælde udvidelser eller helt nye landbrug. Alle de eksisterende landbrug slipper i første omgang. »Man freder bare de eksisterende og dem, der når at søge inden fristens udløb. Det kan ikke passe«, siger miljøordfører Pernille Blach Hansen (S). Gælder otte år Tilladelserne skal gælde otte år for udvidelser i landbrug helt ned til 75 dyreenheder - det svarer til en årlig produktion på 2.700 svin. Derefter kan myndighederne sætte nye, skrappe miljøkrav til landmanden. Allerede i regeringsgrundlaget fra februar i år meldte regeringen ud, at reglerne skulle strammes for de mindre husdyrbrug ned til 75 dyreenheder. Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at reglerne strammes, men så gerne, at det blev udvidet væsentligt. »Det er ikke ambitiøst nok. Der er stadig alt for meget elastik i formuleringerne«, siger afdelingsleder Thomas Færgeman.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























