Mellem 2000 og 3000 ansatte i Told og Skat kan undværes, når hele skatteområdet samles under staten. Det skønner Skatteministeriet og Finansministeriet i et internt regeringsdokument. Der er ifølge dagbladet Børsen tale om et 'foreløbigt skøn over potentialet', som de to ministerier udarbejdede i slutningen af marts, hvor regeringen for første gang satte tal på den ventede besparelse. Siden har regeringen bestilt to konsulentrapporter, som analyserer den fremtidige skatteforvaltning. Det samlede materiale indgår i regeringens planer for den nye skattestruktur, som iværksættes 1. november. Naturlig afgang Skatteminister Kristian Jensen (V) understreger, at der ikke skal afskediges folk i forbindelse med det nye enstrengede skattesystem. Besparelserne vil ske naturligt efterhånden som medarbejderne går på pension eller skifter arbejdsplads. Ministeren vil dog hverken be- eller afkræfte, at medarbejderstaben kan reduceres med 2000-3000 årsvæk. Ifølge Kommunernes Landsforening koster en gennemsnitsansat i skatteadministrationen 390.000 kroner årligt. Hvis medarbejderstaben reduceres med 3000 personer, kan det derfor give en besparelse på 1,2 milliarder kroner. I de berørte fagforbund, HKkommune og Dansk Told, tror man ikke på, at rationaliseringerne i det nye enstrengede skattesystem kan ske uden fyringer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Vi er vidne til en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce