Konkurrencestyrelsen anklager Elsam for at skrue elpriserne for højt op i Vestdanmark, og styrelsen har derfor opsagt en to år gammel 'fredsaftale' med energiselskabet.
Ifølge kontorchef i Konkurrencestyrelsen Jacob Schaumburg-Müller betaler erhvervskunderne i Vestdanmark et betydeligt millionbeløb i overpris.
Konkurrencestyrelsen har løbende - og også for ganske nylig - modtaget klager over, at Elsam på forskellige måder misbruger sin dominerende position til at opkræve urimeligt høje priser.
»Vi har fundet forskellige tegn på, at Elsam ikke overholder den aftale, vi indgik for to år siden. For erhvervskunderne har det betydet en markant overpris, mens effekten er mindre for privatkunderne«, siger Jacob Schaumburg-Müller, der ikke ønsker at sætte præcist tal på det beløb, kunderne har betalt for meget: »Det indgår alt sammen i den sag, der nu indbringes for Konkurrencerådet«, siger han. Kan ende med straffesag
Sagen kan i sidste instans ende med en straffesag, hvor Elsam kan få en bøde for at tage overpriser. Samtidig risikerer selskabet også, at konkurrencemyndighederne fastsætter, hvor høje priser selskabet kan tage for strømmen.
Oven i den økonomiske bet kan utilfredse kunder tænkes at anlægge erstatningssager, hvis sagen går Elsam imod i Konkurrencerådet. Mere end i nabolande
Elsams kunder betaler i dag 2.600 kr. pr. MWh, og det er mindst 10 gange højere end omkostningerne ved at producere el. Prisen er også væsentligt højere end i Norge, Sverige og Tyskland.
Konkurrencestyrelsen indgik ellers i marts 2003 en aftale med Elsam A/S, der skulle regulere Elsams adfærd på det vestdanske elmarked. Baggrunden for aftalen allerede dengang var en klage over, at Elsam misbrugte sin dominerende position på det vestdanske marked til at opkræve urimelige priser.
»El-spotmarkedet var på daværende tidspunkt ungt og umodent, og Konkurrencestyrelsen vurderede, at det ville være til gavn for markedet at indgå en fremadrettet aftale til regulering af Elsams adfærd på markedet. Vi har nu fundet en række indikationer på, at konkurrencen ikke fungerer tilfredsstillende og har på den baggrund meddelt Elsam, at tilsagnsaftalen er opsagt«, siger Jacob Schaumburg-Müller. »Helt fair«
Elsams adm. direktør Niels Bergh-Hansen er ked af, at Konkurrencestyrelsen har opsagt aftalen.
»Vi synes, aftalen var en god præcisering af en vanskelig lovgivning og god at arbejde efter. Vi mener selvfølgelig ikke, at vi har overtrådt aftalen, men det er da helt fair, at Konkurrencestyrelsen gerne vil tjekke efter«, siger Niels Bergh-Hansen. Konkurrencestyrelsen siger, at jeres kunder betaler et 'betydeligt millionbeløb' i overpris i forhold til Østdanmark?
»Lige i øjeblikket er priserne væsentligt højere i det jyske område, men man må forstå, at det er to forskellige markeder, og derfor kan man godt have forskellige priser«, siger Niels Bergh-Hansen. Velfungerende elmarked
I Forbrugerrådet er konsulent Anders Hjorth Jensen godt tilfreds med, at Konkurrencestyrelsen ser Elsam efter i sømmene.
»Regeringen har bedyret, at vi skal have et velfungerende elmarked. Det vil vi sørge for at holde den fast på, specielt set i lyset af DONG-Elsam-fusionen«, siger Anders Hjort Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























