Ledige er så bange for at blive sendt i aktivering, at de hellere selv finder et arbejde. Det viser en ny verdensomspændende undersøgelse lavet af det Nordiske Campbell Center, der er et datterselskab under Socialforskningsinstituttet (SFI). »Når folk bliver aktiveret i noget, som ikke lige står på deres ønskeseddel, betyder det åbenbart, at nogle synes, at de hellere selv må finde noget, der er mere spændende«, siger programleder og forfatter til rapporten Niels Henning Bjørn, SFI, til ugebrevet Mandag Morgen. Undersøgelsen dokumenterer, at det er selve truslen - også kendt som motivationseffekten - om at blive sendt i aktivering, der virker, mens selve aktiveringstilbudet har en begrænset effekt. Minister vil motivere Analysen lander som en bombe i aktiveringsdebatten, hvor arbejdsmarkedseksperter længe har sået tvivl om effekten af de 20 milliarder kroner, Danmark hvert år bruger på aktivering. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er klar til at handle. »Der er grupper, der har ledige folk, samtidig med at der er mangel på arbejdskraft. Det gælder sygeplejersker, skolelærere, elektrikere og blikkenslagere. De skal nok i højere grad 'motiveres' til at søge et arbejde«, siger ministeren. Sygeplejersker afviser Sidste år blev 2000 sygeplejersker ramt af ledighed i kortere eller længere perioder. Men kun 55 gik stadig ledige efter et år. Derfor har formand i sygeplejerskernes a-kasse Grete Christensen svært ved at genkende Claus Hjort Frederiksens beskrivelse. »Ledigheden blandt vores medlemmer er så marginal, at det kan betragtes som fuld beskæftigelse«, siger Grete Christensen til Ritzau. Claus Hjort Frederiksen bebuder, at den nye viden om effekten af aktivering vil indgå i efterårets revision af beskæftigelsesplanen 'Flere i arbejde'. Men han afviser på forhånd tanken om, at alle ledige skal aktiveres hurtigt for at motivere dem til selv at søge job hurtigere.