Via Forbrugerrådets hjemmeside kan borgerne nu sende en e-mail til forbrugerminister Lars Barfoed (K) og fødevarebranchen og kræve ernæringsmærker på både sunde og usunde fødevarer. »Kære Lars Barfoed, producenter og forhandlere. Når jeg køber ind, vil jeg gerne nemt og hurtigt kunne skelne mellem, hvad der sundt, og hvad der er usundt. Jeg synes, ministeren skal sikre, at vi i Danmark får et mærke, der kan vise mig de sunde og de usunde varer - og dem midt imellem. Jeg vil opfordre producenterne til at bruge mærkerne, og butikkerne til at kræve dem af deres leverandører«, står der i e-mailen. Mærker på sund mad Det sker som reaktion på, at industrien, landbruget og butikkerne afviser at sætte røde mærker på usunde varer. En mærkningsordning bliver frivillig, og derfor kommer der sandsynligvis kun mærker på sund mad. »Ordningen skal drives frem af forbrugernes krav, når den skal være frivillig. Nu vil vi gerne teste interessen for, at vi får mærket både de sunde og de usunde fødevarer. Vi håber, at det vil vise, at der en solid opbakning til en mærkningsordning, der kan vise vej gennem junglen af fødevarer«, siger Kirsten Jensen, Forbrugerrådets formand. Ønsker mærkning Organisationen gennemførte for nylig fokusgruppeinterview med 19 personer, der står for indkøbet i husstanden. 14 af dem foretrak, at fødevarer mærkes med rød, gul og grøn. To foretrak det eksisterende S-mærke, mens tre helst så, at produkterne blev mærket tydeligt med de enkelte næringsstoffer. Forbrugerrådet tvivler på, at en mærkning alene af sunde fødevarer vil få danskerne til at ændre kostvaner. »Vi har allerede et S-mærke til de sunde fødevarer, men mange kender det ikke«, siger Kirsten Jensen: »Derfor skal det også være muligt at mærke de usunde fødevarer. Når jeg siger muligt, er det, fordi vi ikke kan få en obligatorisk ordning. Men hvis regeringen nedfælder kriterier for både grønne, gule og røde varer, så kan forbrugerne efterspørge mærkerne i butikkerne. Det vil så få butikkerne til at efterspørge mærkerne hos producenterne«. Hjerteforeningen ærgrer sig I Hjerteforeningen begræder sundhedschef Lars Ovesen, at erhvervslivet ikke vil give forbrugerne en enkel information om varer, de ikke skal spise for meget af. »Et mærke på samtlige fødevarer ville hjælpe forbrugerne til at vælge de sunde til, og de usunde fra. Når ordningen skal være frivillig, risikerer man, at den ikke bliver særlig udbredt. Det betyder, at nogle sunde varer får et mærke, og andre ikke får. Så er forbrugeren ikke bedre hjulpet end nu«, siger Lars Ovesen. Let og effektiv søgen Forbrugerminister Lars Barfoed (K) siger, at det afgørende er, »at forbrugerne hurtigt, let og effektivt kan finde frem til de sunde varer«. Han forstår godt Forbrugerrådets ønsker. »Men under alle omstændigheder skal det være en frivillig ordning for producenterne (pga. EU-regler, red.). Vi kan ikke lave regler om, at man skal mærke varerne. Derfor kan Forbrugerrådet godt mene, at det ville være godt med et rødt mærke på de usunde varer, men hvis alle ikke er enige om det, så kan det ikke rigtigt føre til noget«, siger ministeren, der lægger et endeligt forslag frem i løbet af sommeren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.