En nærig advokat i London sidder sandsynligvis med røde øre efter, en mailveksling mellem ham og hans sekretær har været en tur rundt blandt kollegaer for til sidst at ende i pressen. Sekretæren, der netop var vendt tilbage til arbejde efter sin mors sygdom og død, mødte nemlig en meget overraskende mail fra den højtbetalte advokat. »Jeg var ved renseriet i dag, og de sagde, at det ville koste omkring 40 kroner at fjerne ketchup-pletten. Hvis du giver mig pengene i dag, vil det blive værdsat«, skrev advokaten ifølge Reuters. Inden sekretæren var taget afsted til sin syge mor, havde hun nemlig - ved et uheld - spildt ketchup på chefens bukser. Sendte mailen videre Det blev hun så rasende over, at hun sendte mailen videre til sine kollegaer, der igen sendte den videre, så den endte på både internettet og i pressen. Inden da havde hun dog nået at svare advokaten tilbage. Hun undskyldte, at hun ikke havde henvendt sig med det samme, men at der i forbindelse med hendes mors død og begravelse havde været andet, der var mere presserende end de 40 kroner. Og som en afsluttende kommentar lød det: »Helt åbenlyst er dine økonomiske behov som chef større end mine er som sekretær«. Den vrede sekretærs kollegaer tilbød straks at lave en indsamling for at kradse de 40 kroner ind til chefen, men hun valgte selv at betale.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak