Hoteldrift i Tyrkiet, bryggerivirksomhed i Thailand og olieefterforskning i Venezuela skal ikke i fremtiden være en del af dansk udviklingsbistand. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har besluttet at indskrænke antallet af lande, som Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) kan investere i. Kun de fattigste I fremtiden må IFU kun investere i lande, hvor årsindkomsten per indbygger er under 2.428 dollar (15.000 kroner). Det er under halvdelen af den nuværende grænse på 5.115 dollar (31.000 kroner) og vil betyde, at IFU ikke længere må hjælpe danske virksomheder som SAS, Carlsberg og A.P. Møller - Mærsk med at investere i lande som Brasilien, Tyrkiet, Sydafrika, Thailand og Venezuela. Skarp kritik Ulla Tørnæs' indgreb kommer efter hård kritik fra de økonomiske vismænd og flere oppositionspartier. Blandt andet har vismændene anklaget IFU-ordningen for at være erhvervsstøtte til store danske virksomheder, som selv ville have foretaget investeringerne i mange af udviklingslandene. Udviklingsministeren vil sikre, at IFU's investeringer i fremtiden stemmer bedre overens med målsætningerne i den danske udviklingspolitik. »Jeg har valgt at nedsætte grænsen for at sikre, at der er en stærkere fattigdomsorientering i IFU's investeringer. Mit mål er, at IFU fremover vil have flere aktiviteter i vores programsamarbejdslande i Afrika«, siger Ulla Tørnæs. Færre interessante projekter Havde de nye regler været gældende allerede sidste år, ville det være gået ud over 11 af IFU's 30 nye investeringer. Vicedirektør Frank Norman Larsen fra IFU er da heller ikke i tvivl om, hvad konsekvensen bliver af de nye regler. »Der vil være færre interessante projekter for os at investere i. I de fattigste lande vil vi sjældent have noget at gøre, da vi altid investerer sammen med danske virksomheder. Hvis de ikke kan se en forretning i de pågældende lande, kan vi ikke gøre noget«, siger Frank Norman Larsen. Han glæder sig til gengæld over, at de nye regler ikke forhindrer IFU i at investere i Kina, Indien og Vietnam. Alle tre lande er således langt under den nye grænse. »Den store interesse blandt danske virksomheder retter sig imod Kina, Indien og Vietnam. Det er afgørende for os, at vi fortsat kan investere der«, siger Frank Norman Larsen. Virksomheder i kø Hos Dansk Folkeparti er udenrigsordfører Søren Espersen knapt så begejstret. »Det er netop IFU's mange investeringer i vækstøkonomier som Kina og Vietnam, der er faldet os for brystet. Jeg synes ikke, at Ulla Tørnæs' plan lyder som den rigtige løsning. Danske virksomheder står i kø for at investere i Kina. Hvorfor skal vi bruge statens penge på det«, spørger Søren Espersen, og beder udviklingsministeren om at genoverveje sit forslag. »Når Kina stadigvæk er på listen, skyldes det, at landet har store fattige områder. Til gengæld har landet også nogle meget rige regioner. Det samme billede ser man i Vietnam. Ministeren bør overveje at begrænse IFU's muligheder til de fattigste områder, så vi ikke bruger udviklingsbistand på nogle af verdens hurtigst voksende områder«. Ulla Tørnæs er ikke indstillet på at stoppe for støtten til Kina. Men hun er til gengæld villig til at overveje, om der skal være en grænse for, hvor meget IFU må investere i Kina og Vietnam. »Jeg vil se på, om der skal være en øvre grænse for, hvor stor en procentdel af IFU's investeringer der kan finde sted i Kina. Det vil være særdeles relevant med et loft«, siger Ulla Tørnæs. De store skal også have lov Udviklingsministeren fastslår samtidig, at der ikke skal være en grænse for størrelsen af de virksomheder, som IFU kan støtte. A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg og FLS skal stadig have adgang til IFU på lige vilkår med alle andre virksomheder, selv om de store virksomheder alligevel ville have investeret i de pågældende lande. Ulla Tørnæs vil heller ikke trække kapital ud af fonden. Der har ellers været diskuteret, hvorvidt der var behov for at opretholde en formue på 2 milliarder, når man begrænser antallet af lande, som IFU måtte investere i.