Danskere, der har brug for ekstra vitaminer, skal spise en vitaminpille. De bør ikke vælge fødevarer, der har fået et kunstigt skud A, B eller C. Det øger nemlig risikoen for vitaminforgiftning. Det mener Enhedslisten, der på den baggrund ønsker, at der slet ikke står vitaminberigede fødevarer på hylderne i supermarkedet. Enhedslisten og DF er enige Derfor opfordrer partiet nu regeringen til at kæmpe for, at EU's medlemslande må fastsætte deres egne regler for berigede fødevarer. På den måde kan Danmark genindføre sit tidligere forbud, siger Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen. »Det skal være forbudt at tilsætte vitaminer i fødevarer, med mindre der er en sundhedsmæssig årsag til at gøre det - som for eksempel jod i salt«. Folketingets anden EU-modstander, Dansk Folkeparti, støtter forslaget. »Det er en rigtig god idé. Vi har haft tradition for et forbud. Så er EU kommet med sin lange arm og har pålagt os, at vi ikke må have vores egne regler. Det er en klar svækkelse af forbrugeren. Vores holdning er, at fødevarer beriget med vitaminer er vildledende«, siger Christian H. Hansen (DF), der er formand for Folketingets Fødevareudvalg. Forbrugerne i de øvrige EU-lande har adgang til langt flere berigede fødevarer end danskerne. Forbud underkendt Derfor underkendte EF-domstolen for to år siden det danske forbud med henvisning til, at det udgjorde en teknisk handelshindring. Nu kan myndighederne kun forbyde en beriget fødevare, hvis indholdet af vitaminer er sundhedsskadeligt højt. Siden har Fødevarestyrelsen fået 38 ansøgninger fra firmaer, der vil sælge 96 fødevarer med tilsatte vitaminer i Danmark. Topscoreren på listen er læskedrikke, og det bekymrer både politikere og eksperter i ernæring. »Det er selvfølgelig værst med de usunde fødevarer, hvor det bliver et underligt miskmask, når en usund sodavand pludselig sminkes sund med vitaminer. Men generelt skal fødevarer adskilles fra kosttilskud som vitaminer og mineraler, for ellers bliver det helt uoverskueligt, hvor mange vitaminer vi indtager - vitaminer er sunde, men kun til en vis grænse«, siger Enhedslistens Per Clausen. Forgæves bøn til EU Forslaget kommer, efter at den konservative forbrugerminister Lars Barfoed i sidste uge forgæves prøvede at få sine kolleger i EU til at forbyde berigelse af slik, sodavand, chokolade og kager. Ministeren kalder det en »uskik« at hælde vitaminpiller i den slags varer. »Ministeren må kræve en sundhedsgaranti, så vi kan opretholde en højere standard i Danmark end i resten af EU«, siger Per Clausen, der har spurgt Lars Barfoed, om han støtter forslaget. På Christiansborg er politikerne enige om at begrænse vitaminberigelse af fødevarer mest muligt. Men Enhedslisten og Dansk Folkeparti går for langt med kravet om dansk enegang, lyder kritikken fra Venstre og de radikale. »Det skal ikke forstås sådan, at jeg er tilhænger af berigede fødevarer. Jeg vil gerne holde den slags skidt ude af Danmark. Men i EU er vi altså del af et fællesskab, hvor vi ikke altid kan få vores vilje. Hvis vi tillader, at enkelte medlemslande får den slags særregler, så smuldrer det europæiske samarbejde, og det ønsker vi ikke - tværtimod«, siger den radikale fødevareordfører Elisabeth Geday.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.