Stormagasinet Magasin byder sine nye islandske ejere velkommen med et årsregnskab, der viser en fordobling af tabet i forhold til året før. Tallene viser et underskud efter skat på 313 millioner kroner mod et mere beskedent tab på 157 millioner kroner i regnskabsåret før. Dyrt at lukke forretninger Det øgede tab skyldes især lukkeomkostninger og ekstra hensættelser på knap 118 millioner kroner ved lukningen af forretningerne i Aalborg, Kolding og City 2. Samtidig er salgte faldet med 8 procent i 2004/05 til godt 1937 millioner kroner sammenlignet med 2003/04. Magasin skiftede ejere i november 2004, og i midten af marts 2005 blev selskabets aktier afnoteret fra Københavns Fondsbørs.
Magasin fordobler underskud
Lyt til artiklen