Dyrenes Beskyttelse er stærkt utilfreds med de initiativer, som Fødevarestyrelsen vil tage for at forbedre kontrollen med dyrevelfærd i staldene og under transporterne. »Det er helt utilstrækkeligt. Det er tydeligt, at man ikke vil tage nogle initiativer, som koster penge«, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Ole Münster. Ikke vidtgående nok Fødevarestyrelsen afleverede tirsdag en redegørelse for hændelsesforløbet omkring den dyretransport, der i forrige uge endte på en rasteplads i det sydlige Tyskland med 96 døde grise samt tilskadekomne og stærkt udmattede dyr. I redegørelsen foreslår Fødevarestyrelsen, at den fremover skal skærpe sit tilsyn med regionerne, at der i regionerne skal udpeges en såkaldt dyreværnsnøgleperson, samt at medarbejderne skal opkvalificeres. Men det er slet ikke vidtgående nok, mener Dyrenes Beskyttelse, som derfor har udarbejdet en alternativ handlingsplan, som foreningen torsdag vil aflevere til justitsministeren, forbrugerministeren og Folketinget. »Handlingsplanen skal sikre, at det, der foregår i besætningerne og ved transporterne, simpelthen er lovligt i forhold til dyreværnslovgivningen«, siger Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse. Anmeldte og dømte Dyrenes Beskyttelse vil have et 'kriminalregister' over personer, der er anmeldt eller dømt for at have overtrådt dyreværnslovgivningen. »Det skal være et internt register, som dyrlægerne i regionerne skal have adgang til, så man ved, hvem man skal være opmærksom på«, siger Ole Münster, der også mener, at Fødevarestyrelsen skal øge stikprøvekontrollen fra de nuværende 5 procent af svinebesætningerne til 10 procent. Foreningen foreslår videre, at der skal ske en systematisk opsamling af viden mellem regionerne, en mere intensiv kontrol af de forskellige led i transporterne, samt at der generelt skal tilføres flere ressourcer til kontrol i Fødevarestyrelsens regioner. Forbedret dyrlægekontrol I et åbent samråd i Folketingets Fødevareudvalg onsdag fortalte justitsminister Lene Espersen (K), at det er muligt at øge stikprøvekontrollen med dyretransporter på landevejene, men at det er op til oppositionen at sætte det på deres forslag til finansloven. I samrådet fortalte familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) desuden, at ministeriet vil udarbejde en rapport om mulighederne for at forbedre dyrlægekontrollen, herunder tidspresset hos de statsansatte dyrlæger samt de private dyrlæger, der lukker øjnene for overtrædelser af dyreværnsloven.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce