Pensionsselskabernes kutyme med at opkræve gebyrer for at udbetale pensionsopsparinger bliver nu en sag for økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Socialdemokraternes erhvervsordfører Jan Trøjborg undrer sig over, at store pensionsselskaber som Danica og Codan ikke følger otte afgørelser i Ankenævnet for Forsikring om at droppe et gebyr på 48 kroner om måneden. »Det er problematisk, at vi har nogle afgørelser fra et ankenævn, som ikke bliver fulgt. Man må jo tage som udgangspunkt, at der er sagligt belæg for nævnets afgørelse, og at den bør følges. Alternativt må vi vel kigge på lovgivningen. Vi vil tage det her op med ministeren«, siger Jan Trøjborg til Ritzau. Gebyrerne løber årligt op i omkring 100 millioner kroner og er blevet opkrævet siden 2004, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Pensionsselskaber er blevet stævnet Forbrugerrådet stævner de største danske pensionsselskaber. »Vi kaster vores navn ind i sagen. Det er et opgør mod gebyrjunglen, hvor vi bliver nødt til at få trukket en streg i sandet for at få defineret, hvilke gebyrer den finansielle sektor kan tillade sig at inddrage. Det kræver lovhjemmel, og vi vil have rettens ord for, at selskaberne her er gået over stregen. Hvis det her er lovligt, hvad er så det næste. Så kan gebyret vokse til 100 eller 200 kr.«, siger jurist Sonny Kristoffersen, Forbrugerrådet, der finansierer sagsomkostningerne gennem Forbrugernes Principsager. Det er ikke muligt at føre gruppesøgsmål ved de danske domstole, men Forbrugerrådet har hyret advokat Karsten Høj til at repræsentere en gruppe pensionsopsparere, der endnu ikke er udvalgt. Herefter forventer man at lave en aftale med pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, om, at en dom får samme retsvirkning, uanset om den kun er afsagt over for Codan eller Danica.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager