Den dag rådhuset står tomt, og kommunens pengekasse er båret ind i en ny storkommune, har detailhandlen i de små byer ikke længere en lokal, kommunal drivkraft til at gøre byen attraktiv. Retail Institute i Århus, der er eksperter i detailhandel, er derfor begyndt at få henvendelser fra mindre kommuners handelsstandsforeninger, der frygter for udviklingen. Mister lokal sparringspartner »Detailhandlen mister en lokal sparringspartner med en lokal pengekasse, når byrådene nedlægges. Dermed er der ikke længere samme mulighed for at sætte nogle lokale, kommunale kroner i anvendelse«, siger Finn Hagedorn fra Retail Institute. Handelsstandsforeningerne henvender sig for at søge hjælp til, hvordan de skal holde butikslivet i gang, efterhånden som det det nye kommunale danmarkskort træder frem. »Mange steder er de handlende bekymret for, at hovedgaden falmer, flagalleen forsvinder, springvandet stopper til, og butikkerne langsomt dør hen, fordi kunderne kører til andre og mere spændende centre i den nye storkommune«, fortæller han. Butikker skal stå sammen Ifølge Retail Institute skal detailhandlen lære, at hvis den vil opnå slagkraft og fastholde politikernes og forbrugernes interesse i et lokalområde, så kræver det fællesskab, enighed og sammenhold. »De handlende vil langt hen ad vejen blive overladt til sig selv, og derfor siger jeg til dem, at de er nødt til at stå sammen. Men det er ikke alle steder, de er lige gode til det, skal jeg hilse og sige«, lyder det fra Finn Hagedorn. Han mener, at der er mange detaillister, som ikke har indset, at det er den situation, de risikerer at komme i om et par år. Konsekvensen kan være, at de vil stå uden indflydelse på den udvikling, som finder sted lige uden for butiksdøren. Discount-butikker står udenfor »Der er så skarp konkurrence inden for detailhandlen, at man i de enkelte byer skal tale med én stemme og i klart sprog. Gør man ikke det, vil man opleve, at andre får større kommunale tildelinger og dermed bedre rammer for en detailhandel.Det er den mekanisme, som de lokale handelsstandsforeninger skal forstå«. Især butikker i discountsektoren er ofte ikke medlemmer af den lokale handelsstandsforening, og det kan være med til at svække den samlede handelsstyrke i den by, hvor man har placeret sin butik. Men det kan også få betydning for, hvor kunderne lægger deres indkøb. »Hvis man holder sig uden for samarbejdet, kan det få den virkning, at nogle forbrugere vil synes, at så er de ikke en af vores«. Flere centre på vej Når de kommunale sammenlægninger er gennemført, og de nye storkommuner er kørt i stilling, vil der opstå flere nye indkøbscentre, vurderer Finn Hagedorn. Derfor skal detailhandlen være mere opmærksom på at styrke det lokale samarbejde. Det vil give de lokale forbrugere en oplevelse af, at der i nærmiljøet er en levende og aktivt deltagende detailhandel. Kunder går efter mest for pengene »Mindre byer er altid oppe imod store byer, og hvis ikke folk til stadighed bliver påvirket til at tro, at det sted, hvor de bor, er det mest interessante sted, så søger de et andet sted hen«, siger han. Finn Hagedorn understreger, at forbrugere i dag går efter noget, der tilfredsstiller dem selv, dér hvor de får mest for pengene. »Vi har et godt vejnet og europarekord i kørsel i biler, så vi er mobile, og vi har ikke lokale præferencer længere, medmindre vi kan se en fordel for os selv«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager