Man klapper ikke i Videnskabernes Selskab. Men EU's forskningskommissær Janez Potocnik blev alligevel klappet ned fra talerstolen fredag. Og det på trods af, at han havde dårligt nyt med til Danmarks fremmeste forskere. Han fortalte, at EU's satsning på forskning er ved at fuse ud. De store lande - Frankrig, England og Sverige har krævet færre udgifter til EU. Og det bliver satsningen på forskning, der skal holde for. Direkte udmelding vækker respekt Men Janez Potocniks ærlige og direkte udmelding om, at han er stærkt bekymret, vakte alligevel respekt blandt de danske forskere. »Ærlig talt er jeg ikke optimistisk i øjeblikket. Jeg er meget bekymret for, hvordan de politiske ledere ser på udfordringerne de kommende år. Vi er nødt til at stræbe højere«, sagde Janez Potocnik. EU's budget for de næste syv år bliver forhandlet i øjeblikket. Kommissionen havde lagt op til, at forskningsbudgettet skal fordobles fra at udgøre 4,5 procent af EU's samlede budget til 9 procent. Skrabet budget Men kravet fra de store lande har fået det luxembourgske formandskab til at fremlægge et skrabet budget, hvor forskningsplanerne bliver beskåret med 37 procent, mens landbruget skal spare 5 procent. »Det er nu, det skal vise sig, om vi er seriøse omkring at ville opfylde alle de beslutninger og traktater, vi har underskrevet. Hvis vi siger A, må vi sige B. Vi har sagt A, og nu er B kommet«, sagde kommissæren. Han skulle tale i Videnskabernes Selskab om planerne om at lave et europæisk forskningsråd for grundforskning. Ideen blev søsat af det danske formandskab i 2002 for at geare Europa til en global konkurrence, hvor forskning og nye ideer er afgørende. Frie forskningsmidler i åben konkurrence blandt Europas bedste forskere vil ægge til at yde det ypperste. »Hvis det lykkedes at få det råd, er jeg sikker på, at der kommer masser af overraskende resultater ud af det, som vi kan bygge videre på«, sagde kommissæren. Usikker fremtid Men det barberede budget gør rådets fremtid usikker. Formanden for EU-kommissionens Rådgivende Forskningsudvalg, professor Helga Nowotny advarede kraftigt mod, at de enkelte medlemslande ikke prioriterer pengene, fordi landbruget sidder på flæsket. »Jeg er virkelig alvorligt bekymret. Flertallet af lande vil skære i forskningsbudgettet. Forskning har desværre ikke stærke fortalere - og det bør forskere i alle lande indse og forsøge at få det højt op på den folkelige og politiske dagsorden«, sagde Helga Nowotny fra Wien. Rammer regeringen Færre penge til forskning fra EU end planlagt rammer også den danske regering. Den har til fortørnelse for mange talt EU-midlerne med, når de beregner, hvor langt Danmark er i forhold til at bruge en procent af de offentlige midler på forskning i 2010, som Barcelona-erklæringen forpligter til. I budgetoversigterne har man allerede medtaget en fordobling af EU-midlerne fra 2008. Frygt for barberet dansk budget Men flere - bl.a. Helga Nowotny og Carlsbergs direktør, professor og formand for Danmarks Grundforskningsfond, Klaus Bock, påpegede, at den danske regering overhovedet ikke bør medregne EU-midler i Barcelona-målsætningen. »Det er at regne med fugle på taget, en luftig budgettering, som man bør lade være med. En europæisk satsning bør ikke være på bekostning af de nationale midler«, siger Klaus Bock. Også professor Jens Rehfeld, medlem af Videnskabernes Selskab, frygter, at midler til europæisk forskning bliver taget fra de nationale midler: »Regeringen gør reelt ikke noget for at leve op til Barcelona-erklæringen i øjeblikket. Det står i skrigende kontrast til løfterne i valgkampen«, siger han.