For anden dag i træk måtte den konservative formand og vicestatsminister Bendt Bendtsen lørdag sætte miljøminister Connie Hedegaard (K) på plads.
Dermed står miljøministeren svækket tilbage - ikke blot har hun modvilligt måttet afgive den kontroversielle sag om Bilka i Horsens, hun har også med sin kraftige reaktion tabt anseelse i regeringen. Bendtsen: Vi har haft en god samtale
Bendtsen forlod sit golfophold i Sverige for at haste hjem til møde med Connie Hedegaard i København, efter at hun i fredags tog bladet fra munden og brokkede sig højlydt over, at statsministeren og Bendtsen tog Bilka-sagen fra hende.
»Connie og jeg har haft en god samtale, og vi er enige om, at beslutningen er truffet. Sagen er overflyttet til Justitsministeriet for at beskytte miljøministeren. Det er helt efter reglerne, og det troede jeg også, Connie og jeg var enige om«, siger Bendt Bendtsen, der tilføjer, at juraen er på hans side. Notat offentliggjort
Han valgte lørdag at offentliggøre det notat fra Justitsministeriet, som konkluderer, at alene den tvivl der er rejst om Connie Hedegaards habilitet er tilstrækkelig til at fjerne sagen fra hende.
»Juristerne er enige om, at reglerne er sådan, at sagen bør flyttes. I en sag, der kan ende med et erstatningskrav, vil jeg meget nødigt udsætte mig for, at det gennem aktindsigt afsløres, at jeg er blevet rådet til at lade sagen overgå til en anden«.
Bendt Bendtsens forklaringer er ikke mindst rettet mod de oprørske medlemmer af den konservative folketingsgruppe. Opbakning til Hedegaard
Blandt andet får Connie Hedegaard opbakning fra den politiske ordfører Pia Christmas-Møller, familieordfører Per Ørum Jørgensen og den konservative borgmester på Frederiksberg, Mads Lebech.
»Det er en helt forkert beslutning og jeg støtter Connie 100 procent«, siger Per Ørum Jørgensen, der spændt venter på gruppemødet på tirsdag, hvor Bendt Bendtsen skal forklare sig. Bendtsens idé
Han understreger samtidig, at dette ikke er en sag mellem Venstre og de konservative. Det er nemlig på Bendtsens initiativ, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har flyttet Bilka-sagen.
Han afviser, at Connie Hedegaard er på vej væk.
»Der kom nogle lidt hårde bemærkninger. Det er som et superligahold, hvor spilleren måske råber efter træneren efter kampen. Men vi er stadig i samme omklædningsrum«, siger Bendt Bendtsen. Miljøministeren skal ikke tages af holdet?
»Nu tager vi det helt roligt«. Men Connie Hedegaard skulle spille målfarlig angriber - nu er hun vel sådan en slags defensiv midtbane?
»Alle konservative ministre spiller over hele banen«, siger Bendtsen. Gruppeformand bakker op
Han får dog opbakning fra sin gruppeformand, Helge Adam Møller.
»Der var ikke andre muligheder for Bendtsen. Bendtsen viser rettidig omhu«, siger gruppeformanden.
Connie Hedegaard har ikke ønsket at udtale sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.