Flere banker er trætte af udgiften til frimærker. Så kunderne skal modtage bankernes informationer per e-mail. De sendes til kundernes elektroniske postkasse hos firmaet E-Boks, der samler og opbevarer officielle breve elektronisk. Vil man ikke modtage sine bankinformationerne hos E-Boks, er banken klar til at opsige netbankaftale. »I teorien lå det i kortene, at vi ville lukke netbanken, hvis de ikke ville acceptere elektroniske breve i E-Boks«, siger Kurt Andersen, it-chef i Sammenslutningen af Danske Andelskasser (SDA), til Morgenavisen Jyllands-Posten. Få papirbrev mod ekstra gebyrer Sammenslutningen af Danske Andelskasser har 25.000 netbankkunder. Her valgte et fåtal af kunder at afvise kravet om E-Boks. De kunder har dog fået lov at beholde netbanken - mod at betale ekstra gebyrer. Bankernes fremgangsmåde vækker kritik hos Forbrugerrådet. »Fremfor at true med gebyrer, bør bankerne lokke med en gulerod i form af rabat, hvis kunderne benytter ordningen. Det kan godt være, at der er mange kunder, som er glade for at slippe for at modtage papirer, men som ordningen er tilrettelagt, er den ensidigt til fordel for bankerne«, siger Lotte Aakjær Jensen, økonom i Forbrugerrådet til avisen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne har klar føring i afgørende stater
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce