Det er slet ikke så farligt at leve, som PFA Pension påstår i en reklame på TV2. I reklamen hævder pensionsselskabet, at hver fjerde dør, inden de når pensionsalderen. Men tallet er lodret forkert, og reklamen vil nu blive fjernet, efter at PFA Pension har opdaget miseren. Underdirektør undskylder »1, 2, 3, 4. Er du klar over, at cirka hver fjerde dør, inden de når pensionsalderen. Og hvis vi tager højde for folk, som også bliver invalide, så er tallet endnu større«, siger kunderådgiver i PFA Søren H. Clausen i reklamen. PFA Pension er efterfølgende blevet opmærksom på fejlen, forklarer underdirektør i PFA Pension Søren P. Espersen. »Tallet og teksten er forkert. Det han burde have sagt er, at hver fjerde dør ELLER bliver invalid. Det er, når man lægger risikoen for død eller invaliditet sammen, at det er hver fjerde. Så reklamen skal ikke vises mere«, siger han. Forbrugerrådet er tilfreds I virkelighedens verden - ifølge Danmarks Statistik - har danske mænd, der i dag har klaret sig igennem til 25 års fødselsdagen 88 procents chance for at holde hjertet i gang indtil 60-års-dagen, hvor pensionskronerne kan hæves. Forbrugerrådet glæder sig over, at PFA fjerner reklamen - både fordi den er forkert, men også af moralske årsager. »Det er dejligt, at den bliver pillet af, for det er ren og skær vildledning. Men vi bryder os også meget lidt om, at forsikringsselskaber spiller på folks frygt«, siger økonom i Forbrugerrådet Lotte Aakjær Jensen til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager