Ikke bare i Danmark men over hele verden pumper kraftværker CO2-røg op i atmosfæren. Sådan har det været i mange år, hvor der er blevet skabt en drivhuseffekt, der kan true fremtiden for vores klode. Den svenske energigigant Vattenfall satser nu godt knap 300 millioner kroner på at bygge et kraftværk ved den lille østtyske by Spremberg, der som det første i verden bliver CO2-frit. »At vores klima forandrer sig er en realitet, som vi er nødt til at erkende. Det nye kraftværk vil ikke i sig selv løse problemet, men det vil bringe os et godt stykke videre i arbejdet«, siger Lars G. Josefsson, Vattenfalls koncernchef. Særlig interessant i Danmark Den nye teknologi er særlig interessant i Danmark hvor mere end halvdelen af elproduktionen kommer fra at brænde kul af, mener eksperten Jørgen Abildgaard, direktør i konsulentvirksomheden Econ Analyse. Ligesom USA's tidligere præsident Bill Clinton gjorde på sit nylige besøg i København, understreger Lars G. Josefsson som boss for et af Europa største energiselskaber vigtigheden af, at alle arbejder på at modvirke den globale opvarmning. Han siger, at formålet med det nye kraftværk er at teste den nye teknologi, som man hidtil kun har arbejdet med i laboratorierne. Ideen er kort fortalt at udskille CO2 og lagre det som væske dybt nede under jorden. Teknikken klar i 2020 Den store udfordring er at få gjort processen så billig, at det kan betale sig at bruge den i dagligdagen på de store kraftværker. Det nye kulværk skal være i brug i 2008, men inden alle hiver hænderne i vejret i glæde over det nye gennembrud, så skal man lige have med, at Vattenfall ikke regner med at se den nye teknologi i praktisk brug på andre værker før omkring år 2020. Hvis det skal tage så lang tid, hvorfor er I ikke kommet i gang noget før? »Nu kan vi jo ikke ændre på, hvad vi har gjort for 20 år siden. Vi har jo tidligere set modstand mod den slags fra vores egen industri, der har levet som monopoler i meget lang tid. Indtil nu har den slags spørgsmål været overladt til politikerne«, siger Lars G. Josefsson. Og ifølge ham er politikerne i virkeligheden dårligt klædt på til at løse den slags problemer, fordi de først og fremmest tænker nationalt og lokalt i stedet for at tænke globalt. Skal være kommerciel Ifølge Jørgen Abildgaard er det enormt vigtigt at reducere mængden af udledt CO2 inden for de næste 5-20 år, fordi det kan være med til at tage toppen af atmosfærens indhold af drivhusgasser. Ifølge kommunikationschef Marianne Grydgaard fra det østdanske kraftværksselskab Energi E2 arbejder man i Danmark med lignende teknologier for at eliminere udslippet af CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. »Hele humlen i det er jo at få en teknologi, der er så attraktiv kommercielt, at vi alle vil bruge den i vores kraftværker«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























