Den norske mobilgigant Telenor udfordrer TDC med et køb af Cybercity, dansk leverandør af internetforbindelser, for 1,4 milliarder kroner. Dermed er det norske selskab ejer af tre af de næststørste danske mobil/data-leverandører. »Med købet af Cybercity opnår vi en betydelig styrkelse af vores position på det danske telemarked. Sonofon er en klar nummer to på det danske mobilmarked, og Cybercity indtager en lige så klar position som nummer to på ADSL-bredbåndsmarkedet. Det giver Telenor mulighed for at skabe fortsat vækst på det danske marked«, siger chefen for Telenors nordiske division, Morten Karlsen Sørby til Ritzau. Cybercity har en markedsandel på 12 procent. Telenor ejer udover Sonofon også CBB Mobil, der er næststørste lavprismobilselskab i Danmark. Konkurrent til TDC Telenor bliver med købet af Cybercity en stærkere konkurrent på det danske marked for tele- og internetforbindelser og får ros med på vejen af den uafhængige teleanalytiker Torben Rune, Netplan. »Beløbets størrelse overrasker en smule, men strategisk set er Telenors køb helt rigtigt. Med Cybercity kan Telenor levere nettelefoni og ikke mindst underholdning via nettet til pc og tv, som bliver den centrale forretning de næste fire-fem år«, siger Torben Rune. Han forventer kraftigt faldende bredbåndspriser i Danmark de kommende ¨r, men ikke specielt på grund af købet af Cybercity. I stedet vil skærpet konkurrence, hvor flere kan levere net helt i til husene, sammen med nye teknologier som Wimax, få priserne til at falde. Fortsætter under eget navn Nordmændene overtager samtidig med købet af Cybercity også det svenske Bredbandsbolaget for seks milliarder svenske kroner. Ifølge Telenor vil såvel Cybercity som Bredbandsbolaget fortsætte under deres nuværende navne. Cybercity er etableret i 1995 af erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen og er indtil videre ejet internationale investorer. Cybercity har omkring 300 medarbejdere. Telenors overtagelse får ikke nogen betydning for dem, oplyser firmaet, der heller ikke har planer om at lægge aktiviteterne i Cybercity og Sonofon sammen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen