Regeringen har droppet ubekvemme tal fra Finansministeriets Personalestyrelse, der viser, at yderområderne i Danmark taber statslige arbejdspladser i højt tempo. Sådan lyder anklagen fra Landsforeningen Af Landsbysamfund (LAL) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forud for dagens debat i Folketinget om udflytning af statslige arbejdspladser. I sin regionalpolitiske redegørelse anvender regeringen tal fra Danmarks Statistik, som er halvandet år gamle. 'Skønmaleri' »Regeringen maler et skønmaleri. Det er bemærkelsesværdigt, at tallene fra personalestyrelsen ikke er med, når tallene ellers normalt er med«, siger talsmand Barbara Diklev, LAL. Folketinget vedtog i 2001, at regeringen skulle lægge planer for, hvordan statslige arbejdspladser kunne flyttes til trængte områder. »Men jeg har en fornemmelse af, at centraliseringen går i galop under denne regering. Når for eksempel Skov- og Naturstyrelsen fyrer 300 skovarbejdere, så bliver landdistrikter hårdt ramt«, siger Barbara Diklev videre. Plus og minus I marts oplyste Personalestyrelsen, at der i regeringens tid er forsvundet godt 5.000 statslige arbejdspladser, og faldet går hurtigst i yderområderne. Ærø topper listen med et tab på 58,1 procent af sine statslige arbejdspladser fra november 2001 til udgangen af 2004. Derefter følger Skagen, Tønder og Rudkøbing. Regeringens redegørelse fortæller, at Svendborg og omegn har fået flere statslige arbejdspladser fra november 2001 til november 2003, mens Svendborg ifølge Personalestyrelsen har tabt 2,6 procent af sine statslige arbejdspladser, fra VK-regeringen tiltrådte i november 2001 frem til udgangen af 2004. Indenrigsministeriet, der har stået for redegørelsen, afviser at have manipuleret med tallene. »Vi bruger Danmarks Statistiks tal, fordi de er mest sikre«, siger fuldmægtig Lene Andersson og oplyser, at Personalestyrelsens tal er udeladt for at undgå forvirring.