Den økonomiske afmatning fra 2001 til 2003 gav en ekstraordinær stor afvandring fra arbejdsmarkedet. Det var især unge mellem 16 og 29 år, der trak sig ud af arbejdsmarkedet under indtryk af de dårlige konjunkturer. Da befolkningsudviklingen også trak den forkerte vej, faldt den danske arbejdsstyrke med i alt 21.100 i den periode. Overrasket økonom Den negative udvikling i arbejdsstyrken fremgår af en analyse, som økonom Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget. Han er overrasket. »De nye tal viser at arbejdsstyrken er faldet med mere end 20.000. Tidligere har andre statistikker vist en fremgang på 10.000, men det holdt altså ikke«, siger Frederik I. Pedersen. De nye tal kommer fra den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS) og er betydeligt mere sikre end de såkaldte konjunkturstatistikker, som altså har tegnet et alt for lyst billede af arbejdsmarkedet. Dårlige tider Ifølge RAS-tallene har alene den negative demografiske udvikling drænet arbejdsstyrken for knap 9.000 personer fra 2001 til 2003, mens 12.000 bare er trådt permanent eller midlertidigt ud af arbejdsmarkedet. I aldersgruppen fra 16 til 29 år forsvandt 40.000 personer, heraf de 25.000 som følge af den negative demografiske udvikling. Hovedparten af de resterende blev presset ud af de dårligere tider, mener Frederik I. Pedersen. »Man kan se, at flere unge tager en uddannelse uden samtidig at have erhvervsarbejde. Og en af forklaringerne kan være, at studenterjob er noget af det første, virksomhederne skærer ned under en lavkonjunktur. Måske er det så også nogle af de første job, der vender tilbage, når det går fremad igen«, siger han. Underminerer ikke regeringens målsætning På den baggrund kan man for det første ikke konkludere, at arbejdsstyrken har lidt et varigt tab, pointerer Frederik I. Pedersen. For det andet kan man heller ikke sige, at det nu er blevet sværere at skaffe de ekstra 60.000 job, som er målsætningen i regeringens såkaldte 2010-plan. »Det her er historiske tal for arbejdsmarkedet og 2010-planen tager udgangspunkt i, hvordan stillingen er på de offentlige finanser, og de offentlige finanser ser ikke ud til at være påvirket af den negative udvikling i arbejdsstyrken i den periode«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























