Miljøminister Connie Hedegaard (K) mødes i dag med Folketingets miljøordførere for at forhandle sit forslag om at slække på grænserne for, hvornår en grund skal stemples som giftgrund: Forslaget vil frikende op mod 100.000 grunde, der i dag er giftgrunde. Forslaget bygger hun på anbefalingerne fra et udvalg, der har arbejdet under Miljøministeriet. 'Vi er ikke overbeviste' Men nu sætter medlemmer af udvalget spørgsmålstegn ved konklusionerne. »Vi føler os ikke overbeviste om det sundhedsfaglige grundlag. Miljøstyrelsen har fraveget den normale videnskabeligt anerkendte metode at sætte kriterier på«, siger Pouel Pedersen, miljøjurist i Københavns Kommunes miljøkontrol. Det bakker et andet medlem af gruppen fuldt op om. »Hvis man vælger de gængse metoder, ville man komme til et andet resultat«, siger Arne Rokkjær, chefkonsulent i Amternes Videncenter for Jordforurening. Svækker folks 'almindelige beskyttelsesniveau' »I Københavns Kommune har vi en bekymring for, om befolkningens almindelige beskyttelsesniveau bliver svækket. Det er vigtigt, at de nye, lempede kriterier er fastsat på et sundhedsmæssigt forsvarligt grundlag«, siger Pouel Pedersen. »Miljøstyrelsen har fastsat de nye værdier som 'administrative' kriterier. Heri ligger, at der også er indgået andre hensyn end de rent sundhedsfaglige«, siger han. Udvalget undersøgte i sit arbejde to skadelige stoffer: bly og et kræftfremkaldende tjærestof. En undergruppe af gifteksperter vurderede, at grænsen burde sættes ned for begge stoffer. 'Spinkelt grundlag' Alligevel blev konklusionen, at grænsen skulle fastholdes på bly. For tjærestof anbefalede man endda at sætte grænsen op. På råd fra en enkelt, ekstern ekspert flyttede man nemlig tjærestof fra én gruppe giftstoffer over i en anden, fordi de 'formentlig' hører til der. »Det faglige grundlag for at lave det kunstgreb er yderst spinkelt. Det er en gigantisk beslutning, man er ved at træffe på baggrund af, hvad en enkelt ekspert antager«, siger afdelingsleder i rådgiverfirmaet Niras Tom Heron, der i mange år har arbejdet med giftgrunde. En anden hovedkonklusion er, at giftgrunde først skal kortlægges, når indholdet af giftstoffer bliver så højt, at det offentlige skal rense grunden op. »Jeg risikerer at købe en forurenet grund uden at vide det, og bly i de mængder kan give intelligensskader hos børn. Hvis jeg bare havde fået besked, kunne jeg have taget mine forholdsregler, vasket hænder og ikke spist grøntsager fra haven«, siger han Skævt vægtet Embedslæge Anders Carlsen fra Viborg Amt har også deltaget i gruppen og deler ikke opfattelsen af, at konklusionerne er skåret skævt: »Tjærestoffer kan vurderes på forskellige måder. Vi har spurgt en ekspert på området, og det var hans opfattelse, at det skulle vurderes sådan. Og det må vi henholde os til«, siger han. For byområder anbefaler udvalget, at man ikke skal undersøge hver enkelt grund, men i stedet kategorisere hele området som forurenet. Beboerne i de områder vil efter forslaget få informationsmateriale. »Det er et fremskridt, fordi en større del af befolkningen får en relevant rådgivning. Man kunne altid forlange det ideelle, at man foretager målinger overalt. Men det er bedre at give bred oplysning«, siger embedslægen. For groft Connie Hedegaards forslag vil betyde, at 1.150 grunde bliver slettet fra registrenes omkring 14.000 giftgrunde. 97.500 vil aldrig blive registreret. Det vil være en stor lettelse for de mange boligejere, der i dag bor på en grund, der er blevet stemplet som giftgrund, men som ikke er så forurenet, at det offentlige er tvunget til at betale en oprydning. Når man bor på en giftgrund, er det nemlig både svært at sælge sit hus og at låne til udbygning. Tom Heron kritiserer alene arbejdets kvalitet. »For min skyld må politikerne lægge grænserne, hvor de vil. Men dette her hænger ikke sammen videnskabeligt. Det er så groft, at nogen må sige fra«, siger han.