Han er blind og har en ualmindelig god hukommelse, når det kommer til telefonnumre. Ved at føle sig frem på tastaturet og memorere komplicerede talkombinationer har han hacket sig ind på så mange telefonsystemer, at han sætter ny europæisk standard, fortalte et vidne tirsdag i Københavns Byret. »Hans hjerne fungerer som en computer«, sagde TDC's efterforsker i sagen, Steen Juul Larsen. Omfattende telefonterror Den 25-årige mand er tiltalt for omfattende telefonterror. Fra sin fastnettelefon på et blindehjem, hvor manden bor og fra mobiltelefoner og mønttelefoner terroriserede han ifølge anklageskriftet myndigheder og firmaer gennem to år. Anklager Jakob Buch-Jepsen mente, at mandens opkald flere gange havde bragt sikkerheden i fare. Blokerede Lyngby Radio Massive opkald til Banedanmark betød ifølge anklageren, at togførerne ikke kunne komme i kontakt med hinanden, og at nødtelefoner blev blokeret. En anden gang havde tiltalte ringet 800 gange til Lyngby Radio, som koordinerer nødopkald fra skibsfartøjer, og ligeledes blokeret linjen. »Jeg kedede mig og var nysgerrig efter at se, hvem numrene var til. Hvis jeg havde vidst, det bragte nogen i fare, havde jeg holdt mig 500 kilometer væk fra det«, sagde tiltalte flere gange under vidneforklaringen, mens han fortalte, hvilke numre han brugte til at bryde systemerne. Han kunne huske alle numrene udenad. Hacker i den tunge klasse Telefonselskabet TDC havde ifølge anklageskriftet modtaget 150.000 opkald fra manden på bare ét år. Steen Juul Larsen, der arbejder med misbrug af telefonnettet hos TDC, forklarede, at TDC i efterforskningen har kontaktet sikkerhedsselskaber i andre europæiske lande, men at ingen før har oplevet en hacker af den kaliber. »Jeg har aldrig oplevet en, som kan det, han kan. Det er meget målrettet«, sagde han. Anklageren kræver psykiatrisk behandling på ubestemt tid og erstatning til TDC og Banedanmark. Tiltalte nægter sig skyldig i alle forhold. Der falder dom i sagen 23. maj.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce