Politikerne må finde ud af, hvad de vil. Skal Højesterets dommere skrotte deres bijob - så bliver det sådan. Men der er ingen faglige argumenter for at gøre det. Sådan lyder den klare melding fra Højesterets præsident, Torben Melchior, få uger før regeringens særlige arbejdsgruppe fremlægger sine bud på, hvordan dommernes omfattende dobbeltarbejde kan begrænses. Hensyn til image Torben Melchior er selv med i arbejdsgruppen og indstillet på, at der bliver grebet ind over for højesteretsdommernes bijobberi. Men det skyldes ene og alene hensynet til Højesterets omdømme og image. For de faglige argumenter for manøvren findes ikke, mener Højesterets præsident: 'Påvirker ikke effektiviteten i Højesteret' »Jeg mener ikke, der er noget grundlag for at sige, at bijobbene påvirker dommernes arbejde og effektivitet i Højesteret. Dommerne passer deres arbejde som alle andre og bruger så fritiden på eventuelle bijob«. »Men uanset hvad vi mener, må vi konstatere, at disse bijob betragtes som et problem af vores omverden, og derfor er det her i meget høj grad et imageproblem«, siger Torben Melchior til Politiken. Kritikere i kø Sidste år tjente Højesterets dommere mere i fritiden end på arbejdet. 773.221 kroner hentede de høje dommere i snit som formænd for statslige nævn, råd og kommissioner. Og ikke mindst som dommere i private voldgiftsretter, hvor virksomheder og privatpersoner mod betaling kan søge at få løst deres interne slagsmål hurtigt og diskret. Men kritikerne står i kø: Det duer ikke, at Højesterets dommere har så travlt med at passe fritidsarbejdet, at det går ud over indsatsen og dømmekraften i Højesteret. Og det duer heller ikke, at dommerne modtager penge fra private voldgiftsklienter og advokater, som de senere kan møde i Højesteret. Kritikken holder ikke i byretten Sådan lyder kritikken, men den holder ikke i byretten, lyder det fra Torben Melchior: »Jeg mener ikke, at der opstår habilitetsproblemer. Vi, og alle andre, kan gå ud på internettet og se, hvem der er advokater i disse voldgiftssager. Og dermed kan vi jo også se, om dommeren har mange sager for en enkelt advokat«. »Desuden er det vigtigt at få nævnt, at i dag skal parterne i en voldgift faktisk være enige om, hvilken dommer der skal dømme i sagen. Så det er naturligvis ikke korrekt, som nogen har påstået, at man kan 'købe' en dommer i voldgiftssager«, siger præsidenten. Glemte dommerløfter Men kritikken er ikke blevet mindre med årene. Flere gange har Højesteret selv lovet at begrænse sideaktiviteterne - blandt andet ved at dele de mange bijob med dommerkollegerne i landsretter og byretter. Det er bare ikke sket. Rigsrevisionen har flere gange anbefalet politikerne at indføre et totalt forbud mod højesteretsdommernes vel lønnede fritidsarbejde. Stramninger på vej Som svar på kritikken nedsatte den konservative justitsminister Lene Espersen sidste efterår en arbejdsgruppe, der skal undersøge behovet for ændringer, opstramninger og egentlige politiske indgreb. Gruppen fremlægger sine anbefalinger inden sommerferien. Som medlem af arbejdsgruppen vil Melchior ikke kommentere dens arbejde yderligere. Men han er ikke i tvivl om, at der er stramninger på vej, som vil begrænse dommernes muligheder for at bijobbe. Glad for afklaring »Jeg er glad for, at der nu kommer en afklaring, for vi kan ikke leve med den situation, vi har. Der er brug for en ny politisk stillingtagen. Man skal huske på, at også det offentlige er storforbruger af dommere i mange sammenhænge. Ofte er det ønsket i statslige råd, nævn og kommissioner, at formanden netop er en højesteretsdommer«. »Hvis politikerne ikke kan lide de regler, der eksisterer på dette område, så kan de jo lave dem om. Noget tyder på, at det sker - og det er helt fint for mig. Vi kan ikke leve med en situation, hvor Højesterets omdømme kan lide skade«, siger Torben Melchior. 'Beløbene holder jeg for mig selv'Har du selv bijob - og hvad tjener du på dem?

»Jeg havde selv nogle få voldgiftssager sidste år - men dem har jeg frasagt mig, fordi jeg ikke har tid. Jeg er dog formand for et udvalg under Justitsministeriet, der skal modernisere arveloven. Og så er jeg medlem af bestyrelsen i et par fonde, hvor Højesterets præsident traditionelt påtager sig hvervet, blandt andet for kongehuset. Honorarerne er ikke store - men beløbene holder jeg for mig selv«.